6-stjernet frokost på Molskroen

dessert på Molskroen ved Ebeltoft
Dette er historien om en superb madoplevelse, og derfor starter vi med afslutningen på historien så ingen læsere kan være i tvivl – der uddeles seks stjerner til Molskroen ved Ebeltoft.

Men lad os starte med begyndelsen. Vi havde forespurgt på et bord via e-mail, og her tjener det til Molskroens anbefaling, at vi kort efter modtog en høflig bekræftelse på vores bestilling. Det er desværre langt fra alle restauranter, heller ikke i den absolutte topklasse, der husker at tømme deres indbakke for mails, skønt dette burde være en selvfølge i disse elektroniske tider.

En kold lørdag
Vi ankom en råkold og blæsende gråvejsdag i januar lidt over middag. Det ugæstfrie danske vintervejr stod heldigvis i skærende kontrast til Molskroens venlige atmosfære. Straks ved indgangen blev vi vel modtaget, fik overtøjet hængt på bøjler og vist til rette ved et nydeligt bord med udsigt over Ebeltoft Vig. Vores tjener var denne dag Troels Bendix, der fulgte os til bords, hvor vi satte os tilrette i de fremragende stole, der tjener stedet til ære. Den ene halvdel af redaktionen havde denne dag ondt i ryggen, men ubehaget forsvandt som dug for solen, mens vi sad ved bordet. Det er i øvrigt ingen tilfældighed, at Molskroen byder på gode stole, for som restaurantchefen udtrykte det, så er det nærmest sædvane at gæsterne sidder længe og nyder maden.

Frokostkort
Vi havde bestemt os for frokost, og det har bestemt ikke noget at skamme sig med traditionelle anretninger med røget laks (125 kroner), omelet med trøffel (115 kroner) over tapas i flere variationer til den stille sult, foruden en mere ekstravagant 3-retters hummermenu til 495 kroner. Enkelte af retterne var dog ikke tilgængelige denne dag, for som på enhver anden gourmetrestaurant er udvalget dikteret af friske leverancer, f.eks. af hummer. Sådan er det bare, og her går Molskroen ikke på kompromis.

Efter moden overvejelse faldt valget på en 3-retters frokostmenu, der til 295 kroner ikke blot viste sig som det helt rette valg, men samtidig også udmærker sig ved en helt ekstraodinær  høj score på skalaen pris/kvalitet. Det koster penge at lave den slags vi snart skulle nyde.

Spis brød til
Restaurantchef Troels Bendix færdedes hjemmevant ved vores bord, hvor der lige præcis blev skænket tilpas op af information om mad og vin. Det er en hårfin balance, som Molskroen også mestrede. På Molskroen følte vi os både alene til at nyde middagen og samtidig opvartet efter behov, så vi aldrig nåede at mangle noget. Da valget af frokostmenuen stod klart løftede Troels Bendix sløret for indholdet, der stod på hellefisk med grønkål, kølle af dådyr med variation af jordskokker og desserttema over henholdsvis chokolade og ananas.

Masser af dejligt brød på Molskroen

En vinmenu blev sammensat ud fra husets anbefalinger, og det skulle vi sandelig ikke fortryde. Første del af smagsindtrykkene var brødkurven, der indeholdt små mandel/nødde-boller med maltsirup, langtidshævet brød og brødsnacks. Dertil serveredes koldt smør og en gedefriskost, der smagte fremragende. Og her er en velment advarsel på sin plads; brødet er så lækkert, at man nemt kan ødelægge sin appetit inden det rigtigt går løs. Det er svært at holde fingrene fra de lune brødstykker, ikke mindst da brødvognen aldrig fik lov at løbe tør, men nærmest umærkeligt blev fyldt op igen.

Forretten bestod af frisk hellefisk, der var stegt perfekt. Ifølge Troels Bendix er den friske hellefisk lidt af en nyskabelse herhjemme, men et samarbejde med Royal Greenland betyder at hellefisken nu fås helt frisk og ikke som vanligt i en røget eller frossen udgave. Det gjorde ikke smagen mindre, at være blandt de første herhjemme til at smage de friske hellefisk, der var nydeligt anbragt i en dyb tallerken med en skum af grønkål og en ristet kammusling som ledsager. Oven på den perfekt stegte kammusling var anbragt et lille stykke ristet rugbrød, hvor der akkurat var blevet plads til bittesmå toppe af kraftigt smagende trøffelmayonaise.

Hellefisk på Molskroen

Fisken var dejlig og grønkålen ligeledes en smagsoplevelse og over det hele var revet stykker af frisk sort trøffel. Retten blev perfekt ledsaget af en Saar Riesling 2003 fra tyske Van Volxem. Den gjorde sig godt i glasset, godt i munden og godt til fisken. Til vinmenuen hører et glas per ret, men der blev skænket efter så man ikke løb tør. Udmærket princip.

Brølende dådyr
Hovedretten var kølle af dådyr, der naturligvis var stegt til perfektion. ”Roastbeef en miniature” som den ene halvdel af redaktionen spontant udbrød, ved synet af den lækre lille sag, der tog sig indbydende ud på tallerkenen. Sammen med kødet, der var ualmindeligt mørt og velsmagende, var temaet jordskokker i form af skum, flan og mos. Velsmagende alt sammen.

Roastbeef en miniature ... Molskroen

Foruden en kraftig vildtsauce havde tallerkenen en lille skal med hakkede rester af dyret iblandet foie gras. Til sidst en ledsagende kartoffel på egen tallerken. Sidstnævnte fik måltidets eneste anmærkning, idet den blev serveret lidt for kold. Maden led ikke synderligt derunder, men restaurantchefen reagerede straks på vores kommentarer og da nabobordet kort efter fik serveret deres hovedret var kartoffel-tilbehøret udskiftet med en anden og tilsyneladende mere varm udgave. Det er konsekvens og kort beslutningsgang.

Til hovedretten skænkedes rundhåndet af en Domaine Viret Renaissance 2001 fra det franske Rhône. Producenten af denne vin er omdiskuteret, fordi man fremstiller efter såkaldte kosmiske principper, hvor vinen skal være i harmoni med omgivelser, jordbund etc. En slags udvidet økologi. Resultatet af anstrengelserne kan der dog ikke stilles spørgsmålstegn ved. Sjældent har en vin duftet så kraftigt og så længe ved bordet. Selv en halv times ophold i glasset kunne ikke dæmpe den markante duft fra vinen, der fik fem ord med på vejen; læder, stald, landlig, saftig og pragtfuld. Vinen var en fornem ledsager til køllen. Herlige samspil mellem den mørke, lidt tunge vintermad og den flotte vin.

Efter hovedretten bar dugen en smule præg af vores store appetit på det yderst velsmagende brød, og vi sad kort og savnede en krummefejer. Det er en ting som redaktionen senest erindrer at have oplevet på en gourmetrestaurant i Frankrig, og vi forventede det ikke her. Men bedst som redaktionen skæmtede med, at der kun findes en ting bedre end et perfekt måltid, nemlig et perfekt måltid man kan udsætte en enkelt ting på, nærmere restaurantchefen sig diskret vores bord medbringende en … krummefejer. Og så blev der ellers gjort rent bord inden desserten blev bragt ind.

De søde sager fik følgeskab af vinmenuens sidste indslag, en Riesling Eiswein fra 2004, der havde en distinkt duft af noget syrligt, nærmest citrus-agtig. Smagen var da også i den syrlige ende af skalaen, men med fine søde undertoner. Til dessert fik redaktionen hver sin variation over temaet ananas og chokolade, og begge anretninger var i al ubeskeden et kunstværk fra køkkenets side. Særlig må fremhæves de mundblæste kugler af karamel. De fremstilles efter samme metode, som når man puster glas og det var lykkedes kokkene at fylde kuglerne med blandt andet en kold ananassorbet. Hertil var en chokolade brownie, små ananasklatter af chiffon-skum, en slags ananas panna cotta, en ananasgele og en langtidsbagt ananasskive. Det var hver især fremragende mundfulde, der fulgtes godt på vej af vinen.

Ananas på flere måder på Molskroen

På den anden side af bordet var tallerkenen fyldt med chokolade brownie, hvid chokoladeis, en chokoladekugle fyldt med lys og mørk chokolademousse samt endnu en af de fantastiske karamelkugler denne gang fyldt med chokolademousse. Sidst station på tallerkenen var en kold udgave af den klassiske drink B52 i højt glas hvor tre distinkte lag indeholdt chokolademousse med henholdsvis Cointreau, Kahlua og Baileys. Vi fristes til at anvende et samlet udtryk for desserterne; mums!

Køkkenchef Wassim M. Hallal, der har en stor del af fortjenesten for at have bragt Molskroen tilbage i toppen af danske restauranter kom i øvrigt ind og hilste på og spurgte om alt var som det skulle være. Wassim var oprindeligt dessertkok men afløste i sin tid Jesper Koch som køkkenchef på Molskroen da sidstnævnte slog følgeskab med tvillingebroderen Michael Koch for at starte den anmelderroste Restaurant Koch i Århus.

Men tilbage til Molskroens varme stuer og det veloverståede måltid. Tilbage var kun at bede om regningen, og der blev vi faktisk overrasket. Prisen for denne madoplevelse i Ebeltoft var blot 885 kroner og det naturligvis dyrere end frokost på et bøfhus med salatbar. Men Molskroen er altså også toppen af dansk restaurantmad og i den forbindelse er 885 kroner ganske enkelt rørende billigt i forhold til kvaliteten. Alene kostprisen for råvarer og vine udgør en stor del af den samlede regning, og når dertil lægges gode omgivelser, behagelig betjening og kokkenes timeløn til de små mesterstykker, ja så er det nærmest en foræring. Vi kan kun på det varmeste anbefale, at man lægger turen forbi Ebeltoft. Mætte og tilfredse uddeler vi seks stjerner til Molskroen. Her kommer vi igen.

Fakta
Karakter: 6 stjerner (anmeldt marts 2006)
Molskroen A/S‎
Hovedgaden 16
8400 Ebeltoft, Danmark
Telefon 86 36 22 00
www.molskroen.dk

About admin