Burj Al Arab

Burj Al Arab (Det Arabiske Tårn) er et af verdens absolut bedste og fineste hoteller. Med en højde på 322 meter rejser bygningen sig på en kunstig ø lige udenfor Dubai City. Som et kæmpemæssigt sejl, er det arkitektoniske mesterværk blevet et vartegn for Dubai – og indbegrebet af luksus.

Om dagen er hotellets facade i øvrigt kridhvid, men om aftenen skifter den farve via avanceret belysning.

Hotellet har ingen almindelige værelser, men udelukkende suiter. I alt 202 af slagsen hver med deres private butler, som står til rådighed døgnet rundt. Suiterne er naturligvis udstyret med bærbar computer, fax, printer, 42 tommmer plasmaskærm og jacuzzi.

Overalt i hotellet har man anvendt de bedste og dyreste materialer. Inden for er der brugt sammenlagt 8.000 kvadratmeter bladguld i 22 karat, og der er 30 forskellige typer af marmor. I hotellets enorme atrium er der 180 meter til loftet og et vandspring skyder vandsøjler 42 meter op i luften.

Samtidig står øens private strand til rådighed for gæsterne ligesom serviceniveauet betegnes som helt unikt. Selvom kategoriseringen ikke er officiel, så betegnes Burj Al Arab som verdens første syvstjernede hotel.

Dubai har siden fundet af olie for 40 år siden udviklet til et af verdens rigeste lande, men da olieforekomsterne en dag slipper op, er Dubai ved at sikre landets fremtid med visionen om at gøre Dubai til en luksusdestination med de bedste hoteller og restauranter i verden. Burj Al Arab er blot en del af denne strategi sammen med en række kunstigt skabte palmeøer.

På Burj Al Arab sørger avanceret klimastyring for behagelig temperatur i et klima, hvor solen ellers kan tvinge termometeret op i nærheden af 50 grader om sommeren. Hotellet rummer naturligvis en række gourmetrestauranter i international topklasse, blandt andet Al Mahara, som er beliggende under vandet. For at komme dertil er man derfor nødt til at sejle i hotellets mini ubåd.

Priserne starter ved omkring 7.000 kroner per nat, men redaktionen har endnu ikke udvalgt den medarbejder, der skal sendes af sted mod behageligere himmestrøg.

About skribent