Cristal

Verdensberømt Champagne fra producenten Louis Roederer. Den ypperste kvalitet kræver kontrol i alle dele af processen fra drue til færdig champagne. Det har Louis Roederer været talsmand for, siden han startede produktionen. Dette indebærer at huset selv ejer og driver vinmarkerne den dag i dag, hvor fremstillingen varetages af Louis Roederers arvinger.

De strenge krav medfører, at der højst produceres 65.000 flasker om året, når høsten er optimal. I de årgange, hvor tingene ikke flasker sig så at sige, bliver der overhovedet ikke produceret en eneste flaske. Det skete tre gange i 1990´erne.

Cristal er det ypperste i Louis Roederers produktion og blev første gang fremstillet i 1876 til Zar Alexander II. Foruden Cristal består produktionen af Brut Premier, Brut Vintage, Brut Vintage Rose og Blanc de Blancs Prisen pr. flaske Cristal i almindelig størrelse er godt 1.000 kroner og til den pris kan man med rette forvente en overdådig champagne. Mange penge for en enkelt flaske, men til nytårsaften eller andre særlige lejligheder, er den et oplagt valg.

Et eksempel på den omhu, som lægges for dagen, ses i Remuage, den ældgamle proces hvor flasken drejes for at forlænge gæringsprocessen og i sidste ende gøre champagnen endnu klarere. Dette tidskrævende arbejde foregår stadig manuelt, hvor andre champagneproducenter har maskiner til dette arbejde.

Cristal har en karakterisk guldlignende flaske, som i 1990erne blev bragt ud til en ny generation via musikkanalen MTV og amerikanske rapstjerner, men i det nye årtusinde blev firmaet bag Cristal lagt på is af flere kendte hiphop- og rapstjerner, og Cristal mistede sin status som rapperes foretrukne champagne.

About skribent