Det var en af de ture, vi havde glædet os til. Meget. Vi havde hørt og læst masser af godt om Kählers Spisesalon i Aarhus, som er blevet rost for stemning og ikke mindst for at servere noget af det bedste smørrebrød i landet. En af de seneste lovprisninger kom med optagelsen i den nye White Guide, som samler landets bedste restauranter.
Med andre ord var forventningerne skyhøje til stedet, da vi en meget varm sommeraften i juli 2014 lagde vejen forbi. Desværre var vores oplevelse af maden langt fra til topkarakter.
Der var god plads i restauranten, men vi var også tidligt på den, og der var VM i fodbold alle steder, så konkurrencen om at få gæster var hård. Selve lokalerne er flot og indbydende indrettede med højt til loftet og en stilfuld karakter. Naturligvis med fokus på Kählers egne produkter i form af fade, kander og service. Det er lyst og luftigt og på samme tid også ret hyggeligt. Der er ikke en finger at sætte på indretningen. Her glædede vi os til at indtage god mad.
Udbuddet lyder fristende. Retterne er beskrevet i en god tone, som er uformel på den friske, ny-nordiske måde. Retterne beskrives med ingredienser og kække ord, som Himmelsk Hønsesalat, Vesterhavsvandring, Lammekølle med skovbund og Kähler Kærlighed. Vi skulle dog erfare, at menukortets anprisninger og flotte ord var lidt vel rigeligt flotte. Serveringerne, der var på vej til os, kunne i hvert fald ikke leve op til det, menukortet lovede.
Vi bad om lidt bobler til at starte på og fik serveret en udmærket cava, som koster 75 kroner inklusive snacks. Sidstnævnte kunne køkkenet godt have sparet sig. En skål med oliven og en skål med rygeostcreme samt hjemmelavede crustini. I vores verden er crustini lette, luftige og frem for alt sprøde brødstænger. I aftenens version var de meget bastante og helt uden knasende lethed. De var tilmed ekstremt salte og smagte ærligt talt i retning af figurer lavet af saltdej. De var tæt på uspiselige.
Aftenens tilbud lød på en treretters menu til 279 kroner samt tilhørende vinmenu til 268 kroner. Det er i den billige ende, og da det viste sig, at vores hovedret kunne skiftes ud med to stykker smørrebrød, var der ingen vej udenom.
Medspiseren var vegetar og tjeneren kom i bogstaveligste forstand til kort, da hun skulle svare på alternativer uden kød; hun måtte nemlig lige finde menukortet og støtte sig til beskrivelserne deri, for at kunne svare på om de overhovedet havde noget uden kød. I betragtning af hvor få stykker smørrebrød kortet byder på. og hvor begrænset udvalget er i aftenmenuen, burde det ikke være svært at lære svarene i form af kartoffelmad og salat udenad. Men vi var der jo for at hygge og ikke for at kritisere, så vi fandt i fællesskab et par retter fra kortet, som man med nogenlunde sikkerhed kunne formode ikke havde kød i sig.
Den ene forret var carpaccio og den smagte af næsten intet – og var i øvrigt så lille. at den andre steder ville være serveret som appetizer. På vegetar-siden af bordet blev der serveret en pæn portion suppe, som dog ikke gjorde videre væsen af sig. Brødet, der blev serveret til, var tørre endeskiver, der sagtens kunne mistænkes for at have overlevet en birolle i frokostserveringen. Det var tørt og skuffende og virkede som om det havde stået fremme alt for længe.
Til hovedret havde vi fundet 2 x 2 stykker smørrebrød fra kortet og det var absolut aftenens bedste indslag på kødsiden. En hønsesalat blev fortæret med stor hast, mens en dekonstrueret version af den klassiske makrelmad desværre kun lige akkurat var interessant grundet fisken. Sammenhængen mellem fisk og bagte tomaterne var ganske enkelt ikke til stede.
På vegetarsiden blev der budt på pocheret æg og det var til gengæld glimrende. Kartoffelmaden, som ellers er en ubetinget favorit, var denne aften serveret med rygeostcreme i stedet for traditionel mayonaise. Det var som om køkkenet havde genbrugt rygeostcremen fra vores snacks. Da vegetaren også fik ost i stedet for dessert kom rygeostcremen på bordet for tredje gang denne aften. Lidt overkill i vores verden – og i hvert fald ikke særligt innovativt. Vi drak henholdsvis øl og vand til smørrebrødet.
Denne anmelder elsker søde sager, så da rabarbertriflien kom på bordet steg humøret. Desværre var grøden ekstremt sur og meget langt fra min bedstemors køkken med mere lempelig sukkerpolitik. Der var tre toppe af creme til at dulme det sure, men det var ikke nok og for første gang umindelige tider var denne anmelder nødt til at levne en dessert, ganske enkelt fordi den ikke smagte godt. Enhver, der har bare det ringeste kendskab til anmelderen, vil vide at denne ellers ikke er kræsen, men her var desserten helt enkelt mislykket.
Skal man opsummere det positive om vores besøg denne aften hos Kähler Spisesalon i Aarhus skal man starte med indretningen. Den er fremragende.
Herefter svinder trangen til at anvende de helt store positive ord imidlertid hastigt og betragteligt ind. Der var i virkeligheden ikke så meget andet godt at sige om denne aften.
Vi bestilte som nævnt 2 x 3 retter, 1 x vinmenu og bobler med snacks. Og for det lander den samlede regning på den forkerte side af 1100 kroner. Er det dyrt for to personer, der er ude at spise? Den første indskydelse er nej. Men jo, det er dyrt når maden som denne aften slet, slet ikke sad i skabet. Når vi nærmer os 600 kroner for 3 retter med vin per person, så er der et utal af supergode restauranter i Aarhus, som gør det meget bedre.
Vi havde ugen før været en tur på Substans og betalt 100 kroner mindre per mand, for fire retter + fire glas vin + appetitvækker. Af en kvalitet som Kähler Spisesalon slet ikke var i nærheden af.
Vi kvitterer med to stjerner til Kähler Spisesalon i Aarhus.
Det er en ommer.
Fakta
Kähler Spisesalon
M.P. Bruuns Gade 33
8000 Aarhus C
Tlf: 86 12 20 53
www.spisesalon.dk
