Guide til at finde festlokaler

Hvis du skal holde en større fest, såsom en rund fødselsdag, et bryllup, et barnedåb eller noget helt andet, så har du sandsynligvis overvejet at leje et festlokale. Der er ofte plads til flere mennesker, og du risikerer ikke, at dine møbler eller andre værdigenstande går i stykker. Dog er det ikke altid nemt at finde det rette festlokale. Derfor har vi lavet en guide til, hvordan du finde det festlokale, der passer til din fest.

Overvej prisen

Inden du begynder at lede efter festlokaler, skal du overveje, hvor mange penge du er villig til at betale. Festlokaler kan fås til mange forskellige priser, og hvilket lokale, du skal vælge, afhænger af din økonomi, festens størrelse og festtypen. Hvis du starter med at lægge et budget, har du et klart overblik over, hvad du har råd til. Du kan nemlig få ganske billige festlokaler, men hvis du ikke har lyst til at tilberede maden selv og stå for rengøringen, så bliver du nødt til at finde et dyrere lokale. Herudover skal du også passe på med at tage de allerbilligste lokaler. Tommelfingerreglen er, at en bryllupsfest koster 1000 kroner pr. kuvert, hvis du vil have mad med i prisen. Selvom du kan finde festlokaler, hvor de tilbyder mad til 600 kroner pr. kuvert for bryllupsfester, så er dette ikke altid den billigste løsning. Ofte skal man betale ekstra for at bruge lokalerne hele natten, og i nogle tilfælde skal man selv sørge for drikkevarer efter maden. Derfor kan det hurtigt blive dyrere at vælge den billigste kuvert.

Overvej placeringen

Selvom det lyder ganske hyggeligt at leje et festlokale langt ude på landet, så skal du overveje logistikken. Det kan hurtigt blive meget besværligt at skaffe transport til og fra festen. Dette kan specielt blive et problem, hvis du selv står for mad og drikkevarer. I disse tilfælde skal du selv transportere maden derud. Herudover kan det blive problematisk, hvis du har glemt noget, da lokalet ligger fjernt fra dit hjem. Sidst, men ikke mindst, kan det også være besværligt for gæsterne. Hvis gæsterne ikke har mulighed for at komme hjem uden egen bil, så slutter festen sandsynligvis tidligt. Derfor er det altid en god idé at finde et festlokale, der ikke er for langt væk, og hvor der er mulighed for at tage en taxa til et hotel, hvis gæsterne vil overnatte i nærheden.

Hvad vil du selv stå for

Det er vigtigt at overveje, hvad du selv vil stå for til festen. Hvis du selv står for mad, drikke og rengøring, så kan du holde en fest til meget billige penge. Men det kan hurtigt blive meget stressende at stå for det hele selv. Derfor kan du vælge selskabslokaler, hvor der hører mad, drikke og rengøring med i prisen. Dette er selvfølgelig dyrere, men det giver dig også mulighed for at feste uden bekymringer. Dog er der mange mennesker, der godt kan lide at stå for festen selv. I disse tilfælde skal du blot finde et lokale, hvor der er plads til alle gæsterne.

Du kan finde en række forskellige festlokaler hos selskabslokaler.dk.

About skribent