Hver dag føjes nye elementer til vinens væsen. Der skrives flittigt om nye vine, forventningerne til årets høst og der rapporteres fra vinmesser og vinsmagninger, mens stjerner, karakterer og smageskemaer fyger om ørerne. Men hvad er egentligt sandheden om vin? Og findes den overhovedet?
“Intet prægtigere end druens saft har nogen sinde været skænket mennesket af Gud.”
Citatet er tillagt den græske filosof, Platon, og vin har været skænket utallige gange siden da. Siden 1970erne har danskerne i stadigt højere grad taget vinen, og ikke mindst den gode vin, til sig. Danskerne blev for alvor introduceret til vin under charterrejsernes opblomstring, hvor enhver grisefest med respekt for sig selv bød på billig vin i litervis, som blev konsumeret med udelt tilfredshed.
Hvad vinen dengang manglede i kvalitet, havde den i rigelighed. Saften fra de pressede druer flød i så rigelige mængder, at den nærmest skabte den å, som fællessangen rejste sig fra, når rejselystne, solbrune danske ”sejlede” op og ned ad åen med hinanden i armene ved grisefestens lange fællesborde. I dag er vinen af en helt anden kvalitet, men indtagelsen af stadig sat i system. Vinen nydes til maden, til festen, til jubilæer og ikke mindst til vinsmagninger og i smageklubber. Indtagelsen af vin bliver i stadig højere grad iscenesat; vinklubbens trygge rammer af ligesindede og vinproducentens velfortalte anekdoter om vinens imponerende dannelsesrejse fra jord til bord får indtaget til at glide lettere ned i en nypuritansk dagligdag.
In Vino Veritas
Indtagelsen af vin har ændret sig med tiden, og dermed også rammefortællingen. Vin har været fremstillet i årtusinder, og meget er sagt og skrevet om de gyldne dråber siden da. Det latinske udtryk ”In Vino Veritas” betyder frit oversat “I vin er sandheden”, og mange kender sikkert udtrykket, der ifølge Gyldendals Store Danske har sin oprindelse i antikken, hvor det blev anvendt af den græske filosof Platon (ca. 428-348 f.Kr.). Platon havde været elev af Sokrates og skrev Symposion, der er en filosofisk dialog.
Selve beretningen tager sit udspring i Athen hos tragediedigteren Agathon, hvor der afholdes et drikkegilde for hans førsteplads i en digterkonkurrence. Det meste af historien er en diskussion om begrebet kærlighed, der omfatter en serie af både satiriske og seriøse taler givet af en række mænd.
For at finde sandheden om vin, kræver det først og fremmest at man søger. Også selvom man skal gå dybt ned i kældrene.
Vinens sandhed hos Kierkegaard
Den store danske forfatterinde, Karen Blixen (1885 – 1962), er tillagt citatet: “Der er mange veje til sandheden – en af dem er Bourgogne.” og den franske biolog, Louis Pasteur (1822-1895), mente at “Der er mere filosofi i en flaske vin end i gamle bøger.”
Også hos Søren Kierkegaard (1813-1855) var der noget om vin og sandheden. Søren Kierkegaard regnes ofte som den største danske filosof, og ifølge Søren Kierkegaard Forskningscentret finder man blandt andet noget om vin i “Stadier paa Livets Vei”, der er titlen på bind 6 af Søren Kierkegaards Skrifter. Stadier paa Livets Vei udkom den 30. april 1845 og omfatter flere skrifter, hvoraf det første slet og ret har titlen ”In vino veritas”. Heri berettes om en sommerlig festmiddag, der udvikler sig til et natligt drikkegilde. I bogen spiser og drikker fem mænd, mens de holder taler om kvinden. De fem mænd er Johannes Forføreren, Victor Eremita, Constantin Constantius, Det Unge Menneske samt Modehandleren.
Når sandheden skal frem
Om der vitterligt ér “sandhed i vin” skal lades uskrevet, men mange kan sikkert nikke genkendende til, at samtalen bliver mere fri i takt med at glasset tømmes.
En sandhed omkring vin er dog, at man aldrig kommer til at vide alt om vin. Uanset hvor mange vinbøger man tygger sig igennem og hvor mange vine, man smager, så kommer man aldrig til at vide alt om vin.
En anden sandhed er, at man ikke skal være bundet op på andres forestillinger om, hvad man bør og ikke bør. Om hvordan man helt præcis bør slynge vinen rundt i glasset, hvilken type af glas, der bør vælges til vinen, hvordan man skal ilte, gurgle og spytte, når man smager på vinen og hvilken type vin, der passer til hvilken mad.
Mange færdigheder kan læres og smagssansen kan udvikles ligesom oplevelsen kan højnes ved at man får flere ord at sætte på. Men til syvende og sidst er vin et spørgsmål om smag – og den er som bekendt individuel. Derfor gælder det i allerhøjeste grad om at smage sig frem, og selvom det er vigtigt at få sat viden og baggrundsinformation på sine smagsoplevelser, så kan vinsmagning ikke læres ved at læse artikler eller tykke bøger. Det skal opleves.
Uanset hvor mange svar der gives, kan sandheden ikke rummes i en enkelt sætning eller et enkelt glas. Det er netop det, der gør vinens verden så fascinerende.
