Merlot

Få druer har mere succes end Merlot druen, der siden 1990’erne har været i hastig fremgang, ikke mindst i USA. Merlot er også en fremherskende druetype i  Bordeaux, hvor den dog blandes med distriktets øvrige druer. I St. Emilion og Pomerol er hovedvægten lagt på Merlot, hvor der produceres store vine, herunder Château Pétrus fra Pomerol.

Merlot giver en blød, medium-fyldig vin med smag af bær og chokolade. Merlot er efterspurgt da den giver en tynd og blød vin, som falder i de flestes smag. Merlot druerne er store, tyndskallede druer, der modner tidligere end Cabernet Sauvignon, men er mere besværlige at dyrke. Druen trives bedst i lerholdig jord, og giver vine, der er mørke, sødmefulde, relativt alkoholrige og tanninfattige.

Merlot udvikler sig hurtigere end Cabernet Sauvignon, som den ofte blandes med for at opnå en fastere struktur. Typiske aromaer i en Merlot vin er chokolade, blommer og julekrydderier.

About skribent