Lidt syd for Århus finder man det idylliske Norsminde havn placeret midt mellem sommerhusområderne ved Ajstrup og Rude. Ved Norsminde havn ligger Norsminde Kro, der genåbnede som hotel i februar 2004 efter en kraftig renovering. Indehaveren er kokken Søren Pedersen, der ønskede at genskabe institutionen på havnen i Norsminde, hvor kvalitet er et nøgleord. Ifølge kroens egen beskrivelse vil man fra gæstens “første minut på Norsminde Kro, tilbyde et ophold med ypperlig kvalitet i afslappede omgivelser.”
Udover hotel omfatter Norsminde Kro et Brasserie hvor man kan nyde en let frokost eller en spændende aftenmenu samt en slow food restaurant, som anmeldernes stjerner er blevet drysset rundhåndet over. Blandt andre Jyllands-Postens anmeldere gav restauranten topkarakter med 6 stjerner efter deres besøg. Restauranten er til den ypperste smagsoplevelse og kræver god tid, da middagene her strækker sig over adskillige timer, hvor gæsterne får tid til at nyde smagsindtrykkene og serveringerne. Restauranten er til den specielle lejlighed for den ultimative oplevelse, og her skifter menuen hver anden uge, alt i mens råvarerne hentes på torvet i Paris og tilberedes med ihærdighed, omhu og fantasi i køkkenet.
Brasseriet i det gode vejr og besvær med vandet
Denne aften havde denne anmelder taget sin hustru med, og vi valgte at prøve Brasseriets muligheder, dels fordi vi ikke havde for mange timer at spendere denne dag, dels fordi solskinsvejret indbød til at man satte sig uden for på Brasseriets terrasse. Som sagt så gjort. En smilende ung pige viste os hen til et lille bord, hvorpå vi bad om menukortet. Det ankom ret hurtigt, men derefter blev resten af aftenen en prøvelse for vores tålmodighed. Vi var blandt de første, der ankom, og efterhånden som de øvrige borde blev fyldt op, måtte vi kaste længselsfulde øjne efter det tilsyneladende lækre brød, der blev serveret for de øvrige borde, straks de var blevet bænket.
Da vi rykkede for en bid brød, blev det også bragt ind til vores bord med et beklagende “undskyld” over at vi var blevet glemt. Samtidig bad vi om at få lidt vand, men også dette blev forkludret. Den unge tjener ilede straks ud i køkkenet, men derefter gik der fem minutter, hvor vi stadig tørstede i solskinnet. Derpå kom tjeneren så tilbage, men uden vores vand. Hun havde glemt at spørge om vi ønskede med eller uden brus, og da vi bad om at få det uden brus, gik der yderligere 10 minutter før en flaske vand kom på bordet til vores efterhånden store tørst.
Begyndervanskeligheder
Vi afskrev det som begyndervanskeligheder, og bestilte ud fra det menukort, vi nu havde studeret ganske længe. Brasseriet tilbyder dels a la carte, dels en såkaldt Land Menu med 3, 4 eller 5 retter til henholdsvis 298, 348 eller 398 kroner.
Kortet fristede blandt andet med en let sprængt Antonius mørbrad ”Wiener style”, men tjeneren viste ikke hvad Wiener style var i denne sammenhæng. Man tilbød dog beredvilligt at spørge i køkkenet, hvad vi sagde ja tak til. Det må dog stå hen i det uvisse, for vi fik aldrig svar fra køkkenet eller tjeneren, og i stedet plukkede vi fra kortet, således at den ene anmelder til forret fik “kold rimsaltet lange serveret med nye marinerede springløg hertil safran vinaigrette og tranebær coulis.” En anretning, der lød spændende, men som ikke rigtigt foldede sig ud smagsmæssigt.
Min medspiser havde lyst til suppe og fik derfor en portion kold cremesuppe af asparges, hertil kroens hjemmelavede røgede skinke, med salat af persille, citron og trøffelolie. Det koster 75 kroner og var pænt anrettet, men smagte til gengæld ikke af noget som helst. Suppen var fed og fersk i smagen og selv ikke store mængder salt kunne redde smagsoplevelsen. Kroens egen skinke var til gengæld yderst velsmagende.
Norsminde kro har en vinkælder med over 650 forskellige vine af høj kvalitet, og til brasseriet har man en særdeles fornuftig inddeling af et mindre antal vine, hvor også den ukyndige vinnyder kan være med, idet kroen på forhånd har inddelt en række udvalgte vine i lette vin, tørre vine, fyldige vine og kraftige vine. Det er en rigtig god service, som de fleste restauranter med fordel kunne anvende.
Vi valgte en let hvidvin med saft og frugt til forretten i skikkelse af en 2004 Torentes Black River, Humberto Canale til 48 kroner per glas. Her blev der skænket rundhåndet, men problemet var at netop vores bord som det eneste måtte undvære vinen, mens vi ventede. Først da forretten var serveret og tjeneren ønskede os god appetit, var vores tålmodighed opbrugt og vi måtte høfligt rykke for den bestilte vin, når nu maden var kommet på bordet. Tjenere undskyldte atter og vendte relativt hurtigt tilbage med vores hvidvin. Det er første gang at denne anmelder har fået serveret en forret uden at den bestilte vin fulgte med, og havde vi ikke gjort opmærksom på fejlen, var den formentlig aldrig blevet serveret.
Sejt kalvekød
Vi nød dog vores vin og vejret og så frem til en hovedret, der kunne kompensere for den lidt flade forret. Vi havde begge valgt dansk kalv rosastegt og som escalope, hertil kryddertomater, frikassé af urter og salat af bønner. Som vin havde vi udset os et glas 2004 Syrah/Cabernet fra Estampa, Central Valley, ligeledes til 48 kroner glasset, og det var bestemt rimeligt.
Tilbehøret omkring den rosastegte kalv var i øvrigt superlækker. Ikke mindst bønnerne var friske, sprøde og helt perfekte, og den kraftige glace var meget velsmagende. Til gengæld var de to skiver af rosestegt kalv ødelagt af en fuldstændig sej og gennemgående sene, der gik på tværs af kødet fra hjørne til hjørne og måtte skæres helt fra. Senen var ikke kun tilstede var vores bord, men hos adskillige af de øvrige, der havde bestilt denne anretning, og det var simpelthen ikke acceptabelt. Køkkenet burde have opdaget dette og enten have frasorteret skiverne eller skåret den uspiselige sene fra og anrettet kødet på anden vis.
Kludder i bestillingerne
Og vi var desværre ikke de eneste, der blev ladt i stikken af betjeningen denne aften. Over for os sad et midaldrende tysk ægtepar, der hyggede sig i det østjyske. Den tyske herre bestilte samtlige fem retter på landmenuen til sig selv og blandt andet dagens fisk til sin hustru. En kold rosé fulgte til bords, men derefter gik der kludder i aftenens forløb. Først serverede tjeneren to gange en kold rimsaltet lange, og det sagde tyskeren bestemt nej tak til.
Desværre fragtede tjeneren derpå de samme to tallerkener direkte over til et andet bord, der dog også takkede nej. I sådan et tilfælde burde man forlængst have båret fisken ud i køkkenet, og ikke serveret den for andre, men desværre for os der så på, blev de to kolde fisk så atter stillet tilbage på tyskernes bord med beskeden om at det jo måtte være deres bestilling alligevel, når nu det andet bord ikke ville have dem.
Det spandt forståeligt nok ikke stille af sig, da den tyske herre meget bestemt atter måtte forklare, at det altså ikke var deres bestilling, og at han nu måtte forlange at se enten kokken eller en overtjener. Først da blev tallerkenerne med de to stykker rimsaltet lange fjernet. Hele optrinnet blev bemærket af de fleste af gæsterne, der udtrykte samme undren som de tyske par. Parret bestilte senere en ekstra flaske vin da den første var drukket, hvortil den smilende tjener nikkede “så gerne”, hvorpå der gik samfulde tre kvarter inden den bestilte vin blev båret ind, og i øvrigt først da de tyske par havde rykket for den. Ingen af gæsterne i nærheden kunne undgå at bemærke optrinnet og det var bestemt ikke heldigt.
Tilbage til vores egen mad
Da vi var færdige med den lidt skuffende hovedret anede tjeneren nok at vi faktisk stadig var mere sultne, og spurgte derfor om vi ikke ville have desserten med det samme. Det takkede vi ja til, men blev så igen slemt skuffet. “Med det samme” betød nemlig 45 minutters ventetid, mens desserten tilsyneladende sneglede sig vej til vores bord ude fra køkkenet. Det var bestemt ikke det vi havde forventet. Den ene dessert blev til jordbær marineret i Struh rom, mens den anden var en rabarberkompot på krydder bisquitte, hertil rosmarinsorbet med sprøde flager. Desserten var beskeden i størrelse og rosmarinsorbeten smagte kun af citron, så heller ikke her nåede køkkenet at brillere.
En skuffelse
Oplevelsen denne aften på Brasseriet på Norsminde Kro var alt i alt en skuffelse. Den samlede regning løb op i 828 kroner for tre retter og to glas vin til to personer. Det er der for så vidt ikke noget i vejen for og vejret var jo godt, så man tilgiver meget. Men maden smagte middelmådigt, kødet havde en sej og uspiselig sene og serveringen bestod ikke sin prøve. Betjeningen var ganske vist sød og smilende, men helt klart ikke klædt på til en kompetent betjening af gæsterne. Og det til trods for at bemandingen denne aftenen var ganske høj med 3-4 tjenere alene til Brasseriet. Vore forventninger var høje, og de blev ikke indfriet denne aften.
Derfor kan redaktionen kun uddele 3 stjerner for vores besøg. Der skal forbedringer til, hvis det kvalitetsbevidste publikum ikke skal gå skuffede fra Brasseriet på Norsminde Kro.
Fakta
Karakter: 3 stjerner ***
Norsminde Kro v/ Søren Pedersen
Gl. Krovej 2
8300 Odder
Telefon 86 93 24 44
