Restaurant Saa Hvidt

Man kunne fristes til at sige; Saa Hvidt, saa Godt. For maden var i topklasse til prisen, da vi lagde vejen forbi saa hvidt.

Den lille restaurant ide er ikke enestående; veltillavede retter med Danmark og norden som inspiration skaber fulde huse på bl.a. Noma og hos Malling & Schmidt i det jyske, men denne aften hed spisestedet Restaurant Saa Hvidt og her holder man sig rimeligt strengt til Danmark.

Take it or leave it
Der køres med en fast 5-retters menu efter take it or leave it princippet. Hvis man ønsker at gå a la carte, skal man gå et andet sted hen. Fair nok, hvis man bare lige husker, at når køkkenet bestemmet retter og antal, så bør der kunne skrues op på kvaliteten og ned på prisen, i forhold til traditionelle a la carte køkkener, der skal holde sig klar med et utal af serveringer og kombinationsmuligheder.

Og det gør man hos Restaurant Saa Hvidt, hvilket absolut taler til restaurantens ære. Prisen for en 5-retters menu er fast 350 kroner og en tilhørende vinmenu kan erhverves for samme beløb. Med andre ord kan man spise og drikke sig mæt på et højt gastronomisk niveau for 700 kroner per person. Det er bestemt ikke dyrt.

Der er indgang via et par trin ned i kælderen og umiddelbart er interiøret spartansk, med hvide duge og begrænset udsmykning, hvilket er helt passende for de stilrene serveringer. Vi var de eneste i restauranten da vi ankom klokken 19, og det skulle vise sig ,at der ikke dukkede flere op, hvilket er en skam for stedet fortjener fulde huse.

Til gengæld kunne vi nyde betjeningen, der var kompetent og nærværende uden at være anmasende. Timingen i måltidet var hele vejen igennem passende. Ikke for lange og ikke for korte pauser og en passende mængde small talk om mad og vin.

Det lille kort
Det tager jo ikke ret længe at beslutte sig, når valget reelt består i at vurdere om man kan spise ost som den 6. ret eller man kan leve uden. Vi valgte lidt velkomstbobler og almindeligt postevand. Og bonus til betjeningen for at imødekomme vores anmodning om almindeligt vand frem for designervand på flaske. Snart stod det skønneste, hjemmebagte og tykskorpede brød på bordet. Lunt og meget smagfuldt til den søde, lidt kageagtige side. Brødbakken var erstattet af en sort skål, der havde en slående lighed med en urtepotte.

Snart fulgte en lille haps i form af en vadehavsøsters på brunet smør og lidt blomst fra den allestedsværende ramsløgplante. Meget delikat og en god indikator på at køkkenet kan sit kram. Det duftede af hav og kompetence.

Første egentlige forret var kammusling med agurkekugler, sprøde havreflager og dild. Kammuslinger er ofte en god indikator på køkkenets formåen, og her bestod Saa Hvidt testen med UG.

Herefter fulgte grønne asparges, granskud på et leje af ultra tyndt skåret kalvetunge og små nye kartofler, der var så delikate, at flere af medspiserne kunne have indtaget en hel skålfuld af de velsmagende kartofler; sært så vidunderligt denne simple ting kan smage næsten uden tilberedning. Tynde kartoffelchips supplerede de kogte kartofler. En skum ligeledes på asparges fuldendte retten. Vinen var en en 2005 Riesling trocken, Graf von Kanitz.

Torsk i brændenælder
Tredje ombæring indeholdt torsk og brændenælder. Perfekt tilberedt, mør og saftig. Men det virkelig clue i retten var brændenældesuppen, som smagte meget bedre end barndommens udgave. Rugbrødscrumble var strøet nænsomt og gav et godt bid til suppen. Vi drak en 2001 Muscat “Kroneneberg”, Mittnacht-Klack som også fik bifaldende nik med fra den mest vinkyndige af aftenens gæster.

Springende buk
Hovedretten var sommerbuk i forskellige udskæringer med solbær, løvstikke og røllike. Det var bestemt en velsmagende komposition, men portionen manglende måske lige det sidste pondus for helt at mætte den mest sultne iblandt os. Her havde lidt mere på tallerkenen klædt måltidet særdeles godt.

Dertil et risotto-agtigt tilbehør på basis af sagogryn. Aftenens første rødvin var en 2000 L’esprit de Vignelaure fra slottet af samme navn. Den var god, kraftig og igen et kyndigt valg. En vinmenu skal sammensættes med lige dele klogskab og købmandskab; ellers forsvinder gæsterne eller overskuddet. Det er ingen sag at skænke for dyrt, for lidt eller for billigt, men at skænke tilpas og velsmagende kræver sin vinkælder.

Ostetallerken
En enkelt af os havde mod på lidt ost og det blev til fire gode, men ikke skelsættende oste. Fra danske producenter naturligvis. Det er nu ikke så underligt endda, da vores landbrugstraditioner også har fostret mange gode mejerier og lokale oste. Ros til kokken for at have satset på få, men større stykker ost i stedet for at tæppebombe med smagsindtryk fra 17 forskellige udgaver af mælken.

Som inkarneret dessertelsker havde undertegnede glædet sig til kærnemælks mousse med rabarber, sødskærm & citronmåne. Og jeg blev ikke skuffet. Det var endog meget svært at holde skeen i ro under indtagelsen; velsmag i både mousse og den cremede rabarber. Vi drak lidt utraditionelt en Rosé d’l jour fra Chateau Paasevant til. Måske ikke det mest indlysende valg, men den gik lige akkurat, selvom vi nok havde foretrukket en endnu sødere vin. Desserten var glimrende, men serveringen var sært stor i forhold til de øvrige retter i menuen. Men det var dejligt når det smagte så godt.

Vinmenuen var ikke dansk
Det eneste sted man ikke var tro mod det danske koncept var i øvrigt vinmenuen. Vores kompetente tjenende ånd var ikke sen til at kommentere dette forhold; der findes gode danske vine, men til indkøbspriser, hvor det er umuligt at hamle op med franske producenter. Med andre ord får man meget mere kvalitet ved at kigge syd for grænsen og det argument køber vi gerne. Man kunne dog udvide konceptet med en eller flere dyrere vinmenuer, som flere andre toprestauranter praktiserer.

Vi var bagefter lidt uenige om at en særlig ølmenu havde været en mulighed eller ej. På den ene side bør det – antallet af små kvalitetsbryghuse taget i betragtning – være muligt at finde en masse spændende dansk øl, men på den anden side var de fleste af serveringerne nok for delikate i smagen og for spinkle i udtryk til øl.

En omvej værd
Vi kom i land med sanserne godt bombarderet og inklusive lidt velkomstbobler, ost og vand endte regningen på knap 2.600 kroner for tre personer. Det er en endog meget rimelig pris for et skønt måltid mad, som vi ikke tøver med at anbefale til 5 stjerner. Stedet har fortjent fulde huse på alle aftener.

Fakta
Karakter: * * * * * (5 stjerner)
Restaurant SaaHvidt
Snaregade 4
1205 København K
Telefon 3391 0191
www.saahvidt.dk

Opdateret januar 2012: Restaurant Saa Hvidt er i dag lukket. På adressen finder man nu det gastronomiske værtshus Marv & Ben, hvor manden bag Saa Hvidt – Frederik Hvidt – stadig er at finde i køkkenet.

About admin