Restaurant WH

Restaurant WHKokken Wassim Hallal har for længst slået sit navn fast på den hjemlige køkkenhylde for gastronomiske lækkerier i topklasse. Blandt andet Molskroen har leveret små mesterværker med Wassim i front, og i 2007 åbnede han Restaurant WH i Trige.

Her fik stjernekokken foden under eget bord, og indrettede restaurant i den japanske have. Wassim Hallal stoppede imidlertid som restaurantens køkkenchef i september 2008 efter uoverensstemmelser med restaurantens ejer.

Vi regner os derfor blandt de heldige, der har nået at opleve restaurant WH mens Wassim endnu var chefkok. Det var tilbage i maj 2008, og det var en spiseoplevelse i topklasse.

Den korte gåtur igennem den smukke japanske have ad små sirligt revne grusstier er med til at hæve forventningerne da en tjener bød personligt velkommen og viste os til bordet efter at have taget overtøjet.

Resten af aftenen var en lang oplevelse af smagsindtryk og opmærksom betjening. Menukortet blev studeret over et glas kølig champagne og et flot opbud af snacks, hvor der var hjemmelavet pølse, “fiskefilet med remoulade”, kartoffelchip, oliven og sprængte mandler. Det var anderledes og lækkert.

Efter snacks fik vi serveret rygende varme vaskeklude til at tage det fedtede af fingrene. Den slags små detaljer var der masser af, og det vidner om en kompromisløs og gennemtænkt spiseoplevelse.

Forlod man bordet, blev den gamle serviet naturligvis lynhurtigt og nærmest umærkeligt erstattet med en frisk. Og det gode brød blev spist med smør, hvor initialerne WH var stemplet i selve smørret.

Så gode var oplevelserne, at de obligatoriske notater undervejs blev tilsidesat for selve oplevelsen. Fra hukommelsen erindres dog blandt andet en lille hilsen fra køkkenet i form af en bund af friskost med et stykke tun og en agurkeskum serveret i træ-æg. Lækkert og overraskende.

Første forret var østers med bernaise, og derefter fulgte en anretning med kammuslinger, der også var yderst velsmagende. Skulle man endelig sætte en lille kritisk finger på denne anretning var det, at der kun var en kammusling, og at man snildt kunne have spiste både to og tre …

Herefter fulgte pighvar og siden lammefilet.

Til hovedretten var der båret bestik ind, da tjenere efter en kort samtale med Wassim fjernede disse med ordene “Der skal jo være plads til en overraskelse” og så kom der St. James caviar. Der blev serveret i en skål med dampende tøris, og selve caviaren var serveret på citronsorbet.

Den ene medspiser tog en afstikker fra aftenens menu og tilvalgte en boeuf bernaise med håndskårne pommes frites og en enkel salat. Det var superlækkert, enkelt, smagfuldt og helt som det skulle være. Bøffen anrettet ved bordet og saucen gavmildt fordelt.

restaurant wh

Dessert ekstravaganza
Desserten var en oplevelse i sig selv. Vi startede dessert-forestillingen med en pre-desserti form af lakrids/passions-mousse med puff-sukker. Superlækkert og velsmagende og som en anden Anton Ego i Pixar-filmen Ratatouille blev vi ført tilbage til barndommens gade af solskin, korte bukser, fodbold på vejen og … puffsukker.

Smagen af lakrids og passionsmousse gik fabelagtigt godt i spænd, og her blev skålen skrabet efter flere gange. Det er måske ikke særligt madkritisk, men det bedst ord for den dessert var: mums!

overdådig dessert på restaurant wh

Herefter valgte to af medspiserne et udvalg af oste, mens den tredje fik æblekage.

Den fjerde fik aftenens oplevelse i form af dessertkortets udvalg af chokolade-anretninger, der i aftenens anledning var på ikke færre end fire tallerkener og 10 forskellige små serveringer.

De to første to var lette, men efter nummer 5 indfandt muren sig og de to sidste små anretninger gled nærmest kun ned på ren viljestyrke. Efter sigende var vi blot nummer to i restaurantens historie, der rent faktisk kunne spise op af chokoladedesserten. Tjeneren var behørigt imponeret og bragte et glas øl som kompliment.

Udover det rent kulinariske, hvor man ikke kunne sætte en finger på køkkenets anstrengelser, var der tillige masser af overskud blandt personalet fra man kom til man gik.

En af medspiserne har den uvane at hjemtage aftenens brød til sin hustru. Som regel puttes en smagsprøve diskret i lommen, men den årvågne betjening opfattede øjeblikkeligt det lille intermezzo og tilbød – med et stort smil – et par smagsprøver pakket pænt ind i pose.

Wassim var også lige ned for at kommentere “brødtyveriet” og den autoriserede smagsprøve fra restauranten var “betinget” af at vi købte den kogebog, som den energiske kok udgav nogle måneder senere. Ikke fordi vi partout skulle belemres med det, men fordi opskriften på de yderst velsmagende valnøddeboller var i bogen.

Bogen er i øvrigt indkøbt.

Da vi høfligst takkede nej til en kop kaffe under henvisning til at vore respektive hustruer ventede os derhjemme med en god kop the, fandt tjeneren straks en udvalgt the frem til os, som vi skulle have med hjem.

Man følte sig afgjort ikke som betalende kunder, men som spisende gæster. Aftenen sluttede da Wassim trykkede hånd og sagde selv tak for besøget, hvorpå en tjener fulgte os helt ud til indgangen gennem den japanske haves små fine stier.

Alt i alt lød regningen på knap 7.000 kroner for fire personer, og det er naturligvis ikke billigt. Til gengæld er restaurant WH alle pengene værd, og en oplevelse af sjældne, som der ikke kunne sættes en finger på.

Besøget hos Restaurant WH hos Wassim var en kulinarisk stjernestund som tilsvarende belønnes med topkarakteren af 7 stjerner fra denne anmelder. Det gøres ikke ret meget bedre i Danmark.

Udbuddet af gode restauranter et stort, også i Jylland. Derfor er konkurrencen skarp og maden alene er ikke altid nok til at skille sig med en sublim oplevelse. Et af Wassims erklærede mål er at få en eller flere af eftertragtede stjerner fra Michelin guiden. Holder den kompetente kok niveauet i sine fremtidige udfoldelser, bør redaktionen på Michelin Guiden lægge vejen forbi og tage en stjerne med.

Karakter: * * * * * * * (7 stjerner, maj 2008) Se skala her
Restaurant WH
Randersvej 395
8380 Trige
Telefon 72 20 08 87
www.restaurantwh.dk

About admin