Riesling-druen er karakteriseret ved en blomsteragtig eller ligefrem parfumeret duft. Smag og duft varierer meget efter,
hvor den bliver dyrket.
I Mosel/Saar bliver vinene delikate med kun lidt alkohol mens de i Pfalz bliver krydrede og fyldige. I Alsace bliver vinene tørre.
Riesling vokser også i blandt andet Australien, New Zealand samt Californien, Washington og Oregon, hvor man ofte fremstiller søde dessertvine af druen.
Riesling trives bedst i et køligt klima. Vinene er fra knastørre til de fineste søde vine. Vine baseret på Riesling er ikke egnet til lagring på fad. De bedste vine er langtlevende og strålende madvine med aromaer af blomster, eksotisk frugt, citrus og honning.