Sådan dækker du det fine bord

Gæsterne er inviteret, menuen er planlagt, og vinen er udvalgt. Nu mangler du blot at finde borddækningen. Borddækning er vigtig, da det er førstehåndsindtrykket og scenen for resten af begivenheden. Derudover kommer alle til at tilbringe de næste timer ved dette bord. Her er der fire gode råd til, hvordan du dækker bordet, når det skal være rigtig fint.

Stellet
Når det kommer til borddækningen, handler det om at investere i det helt rigtige stel. Ved at sørge for at vælge et stel, som man holder af og synes om, vil man oftest være tilfreds med sin borddækning. Stellet er nemlig det, der er nemmest at tage udgangspunkt i. Dug, servietter og bordpynt er meget billigere at udskifte end selve stellet, og det er derfor en god idé at have et stel, som præcist falder i din smag.

Dugen
Den allernemmeste måde at gøre din bordopdækning fin på er ved at lægge den helt rigtige dug på bordet. Hvis du vælger en enkelt dug, har du mulighed for at dekorere bordet med servietter med motiv. Hvis du derimod vælger en mønstret dug, anbefales det, at du holder servietterne i simple farver. Dette gør, at der ikke sker for mange ting på én gang.

Du kan også vælge helt at undlade at lægge en dug på bordet, da dette er en af tidens trends. Hvis dit spisebord har en flot flade, kan du i stedet dække bordet op med flotte dækkeservietter. Hvis du vælger denne løsning, kan du med fordel putte lidt ekstra pynt på bordet, således at det ikke fremgår alt for hverdagsagtigt.

Servietterne
Det samme råd som ved dugen gælder selvfølgelig ligeledes med servietterne. Det er ikke en god idé at sammensætte alt for mange forskellige mønstre og motiver, da det forvirrer øjet og skaber uro. Ud over servietternes farve og motiv er det ligeledes muligt at pynte bordet ved formning af servietter. Du kan folde servietterne på mange forskellige og kreative måder, eller du kan bruge servietringe til at dekorere med.

Pynten
Nu hvor alt det praktiske er på plads, kommer den ekstra sjove del af bordpyntningen. Når det kommer til pynt, er det kun fantasien, der sætter grænser. Du kan vælge at holde det simpelt med enkle lysestager eller fyrfadslys, eller du kan finde en fin lyskæde og lægge langs midten af bordet. Derudover kan du vælge at pynte bordet efter årstiden. Flotte sommerblomster, et par vilde grene fra forårets træer, grankogler fra efterårets skovbund eller små stykker papir formet som snefnug. Mulighederne er mange, når det kommer til bordpynt.

Hvis du mangler et nyt stel, en ny dug, nye servietringe eller anden ny pynt til dit fine middagsbord, kan du med fordel klikke her. Her er der et stort udvalg af de store brands af tallerkner samt boligtilbehør og designvarer til din borddækning. Mangler du fortsat idéer, kan du læse mere her. Her kan du få en masse tips til din bolig med blandt andet interiør, køkken, dekoration samt opskrifter.

 

About skribent