Syrah eller Shiraz, som den kaldes i Australien giver meget holdbare vine, der er komplekse og karakteristiske med kendetegn som peber, krydderi, sort kirsebær, tjære og læder. I det sydlige Rhône anvendes den bl.a. i Châteauneuf-du-Pape. I Australien brugte man oprindeligt druen til hverdagsvine, men der er laves nu mange kvalitetsvine baseret på Shiraz-druen.
Druerne er små og mørke med højt indhold af tannin og syre, og giver gode resultater i både ler/kalk, skifer og granit. De bedste vine baseret på Shiraz er mørke, kraftige og langtlevende. De typiske aromaer af brombær, hindbær, solbær, peber, tjære eller blæk falder i mange danskeres smag. For de ældre årgange af Shiraz-vinen ses ofte en duft af bacon, hængt kød og læder.