Slå rommen i glasset

Rom & Cola. Pirater og skattekort. Skumsprøjt for boven og varmere himmelstrøg. Rom har historisk og kulturelt spillet en stor rolle i mange lande og den indgår i verdens mest kendte drinks. Og uden Christoffer Columbus var det hele måske ikke blevet til noget.

Rom er en af verdens mest populære former for spiritus, der fremstilles af melasse eller sukkerrør og vand. Blandingen af sukker og vand gæres til en væske med 8-10 % alkohol, hvorefter den destilleres til en alkoholprocent på op til 90 % og lagres på egetræsfade. Efter lagringen fortyndes rommen til 40-43 % alkohol og fyldes derefter på flasker.

Mange vil sikkert erindre den første beruselse i klassikeren rom & cola, men i dag ses ikke mindst en markant fremgang i forbruget af den dyrere og bedre rom, der absolut ikke bør blandes med cola, men derimod nydes på linje med eksempelvis whisky eller cognac i den eksklusive ende. Feinschmeckere har fundet interessefæller i deciderede romklubber, hvor smagsnuancerne diskuteres mens indholdet nydes, og mørk rom kan i nogle tilfælde overgå både cognac og whisky, når det gælder smag, finesse, dybde og kompleksitet.

Caribiens vand
Der er et hav af varianter inden for rom, og nogle er søde, andre krydrede og nogle røgede. Fælles for rom er sukkerrøret, hvor et EU-direktiv så poetiske beskriver rom som ”en alkoholisk drik lavet af destillater fra enten sukkerrørsmelasse, sirup lavet på sukkerrør eller sukkerrørsjuice.” Det smager helt sikkert bedre end det lyder.

Historisk har rom spillet en betydelig rolle, både økonomisk og kulturelt. Rom er en meget alsidig spiritus, der fremstilles utallige steder verden over, omend de bedste og i hvert mest berømte stammer fra Latinamerika og ikke mindst Caribien, hvor lande som Cuba, Den Dominikanske Republik, Barbados og Venezuela fremstiller fantastisk rom.

I smag spænder den fra den helt klare rom – også kaldet hvid rom – der typisk bruges til drinks og cocktails til den helt mørke rom, hvor alderen kan være fra få år og til over 30 år. Rom findes også i meget populære udgaver, der er tilsat forskellige smagskomponenter som citron eller karamel. Og farven kan selv for de fadlagrede varianter være fra det helt lyse, gyldne til en dyb, mørkebrun, ja næsten sort farve.

Rommens ophav
Den 12. oktober 1492 gik Christoffer Columbus i land på øen San Salvador, hvor han kom i kontakt med fredelige indfødte. Da havde han været mere end to måneder til søs på skibene Santa Maria, Niña og Pinta, hvor han stod i spidsen for 87 mænd. Senere samme måned kom de til Cuba, og Christoffer Columbus var overbevist om, at han havde fundet søvejen til Indien, skønt han som bekendt i stedet ”blot” havde genopdaget Amerika.

Christoffer Columbus’ færd blev afgørende for nutidens rom. Med sig på rejserne til ”Den nye Verden” havde den italienske navigatør og opdagelsesrejsende nemlig sukkerrørsbønder fra De Kanariske Øer. På den vestindiske ø Hispaniola sørgede Columbus for at der blev plantet sukkerrør da klimaet passede fremragende til at dyrke sukker. Sukkerproduktionen spredte sig siden til andre områder som Cuba, Jamaica og Puerto Rico idet der kunne tjenes formuer på at producere sukker her og sende det hjem til kolonimagterne England, Frankrig, Spanien og Portugal. I kolonitiden periode byttede man også slaver for store tønder med rom.

Sukkerrørsplanten – der officielt hedder Saccharum Officinarum – blev dyrket allerede på Ny Guinea for flere tusinde år siden, men det var først i den nye verden, at man for alvor fik øjnene op for at anvende melassen – det er et spildprodukt ved sukkerproduktionen – til fremstilling af spiritus. De daværende plantageejere øjnede hurtigt muligheden for lettjente penge ved at forarbejde spildproduktet til alkohol, omend det første produkt var både stærkt, brændende og ubehagelig i lugt.

Piraternes rom
Rom synes også uløseligt forbundet med forne tiders pirater. Man kender Johnny Depps rolle som piratkaptajnen Jack Sparrow i Disneys blockbuster-serie Pirates of the Caribbean. Her ses Jack Sparrow ofte i selskab med en mørk romflaske. Og rom har da også et strejf af nedgravede sørøverskatte, gamle træskibe og øde øer. Det er ikke tilfældigt, at en af verdens mest solgte flasker med rom har navnet Captain Morgan på etiketten. Andre eksempler er Pyrat Rum, Pirates, Golden pirate spiced rom og Sailor Jerry.

I 1600-tallet var rommen nemlig ikke for almindelige folk, men snarere forbeholdt plantagernes slaver eller pirater, sørøvere og søens folk. På denne tid var rommen en meget stærk og ufortyndet drik, der blev udskænket direkte fra tønden. Det nød man også godt af i den kongelige engelske flåde, hvor der indførtes en rom-ration allerede i 1655 – til erstatning for den daglige ølration – da viceadmiral William Penn erobrede Jamaica fra spanierne. Under de månedlange sørejser havde sømændene drukket halvråddent vand og gæret øl, og rommen var en kærkommen afveksling.

Hos Royal Navy fik hver sømand ret til to store glas grog – en blanding af rom og vand – hver dag. Det ene glas fik søfolkene før frokost og det andet glas, når arbejdsdagen var slut. Det svarede til omkring en kvart liter rom, der gerne blev drukket i en slurk. I 1740 erkendte admiral Edward Vernon imidlertid, at søfolkenes drukkenskab havde taget overhånd og nedbragte rationen betydeligt. Det var dog først i 1970, at Royal Navy helt afskaffede romrationen på de engelske marinefartøjer.

En møjsommelig affære
Produktionsprosessen for Rom er møjsommelig. Det fremstilles som nævnt enten på gæret sukkerrørssaft eller sukkerrørsmelasse, hvor sidstnævnte er et tykt, klistret, brunt produkt, der ligner sirup. Denne melasse er restproduktet, når sukkerkrystallerne er udvundet af sukkerrør.

I forbindelse med gæringsprocessen, hvor sukkeret omdannes til alkohol, grundlægges de aromastoffer, der udvikles i og under den senere destillation af mæsken. Jo længere gæringen står på, desto højere koncentration af aromastoffer. Til syvende og sidst er det dog fadlagringen, der giver rommen dens distinkte profil og karakter. Fadlagringen tilfører ikke blot farve til spritten, men også tanniner samt aroma og smag af eksempelvis vanilje, kaffe, chokolade, kokos og eg, afhængig af fadets træsort og lagringstiden.

I produktionen af rom anvendes ofte amerikanske whiskyfade af eg, der forinden har været brugt til lagring af Bourbon, men også fransk Limousin-eg, og nogle firmaer tilfører en ekstra smagsnuance ved en afsluttende lagring af rommen på enten sherry- eller madeira-fade. Jo længere rommen ligger på fad, desto mørkere bliver den, men man kan ikke altid vurdere en roms alder på farven, idet det er tilladt at tilsætte karamel i det meste rom. Tilsættes karamel vil rommen både få en sødere smag, men også samtidig blive mørkere.

Solera-systemet
Et afgørende forhold ved rom er det såkaldte Solera system. Langt hovedparten af den rom der fremstilles er nemlig ”blended”, hvor man tager en rom og blander med andre rom for at opnå lige netop den smag, der skal være karakteristisk for produktet. En speciel blandingsmetode er ”Solera-metoden”, der også bruges inden for vin og portvin. Der fordamper hele tiden rom fra fadene og for at kompensere for fordampningen hældes der løbende ny rom i et Solera-system, der er formet som en pyramide med 5-6 tøndelag i højden. Alderen varierer fra række til række med den yngstre rom placeret øverst. Den yngste rom tappes så ned i den ældre række nedenunder og ned til bunden, hvorved man opnår, at den nederste række – der kaldes Solera-rækken – har en procentdel af hver årgang i sig. Denne kan derefter tappes på flaske, hvorved en solera-rom er en blanding af gammel og ung rom.

Sådan nydes rom
En rom nydes bedst, når man drikker den, men den optimale nydelse kræver lidt mere end bare at bide proppen af flasken og skvulpe indholdet i sig på bedste pirat-maner. Skal man nyde en god rom optimalt, skal den drikkes ren og af de rigtige glas, nemlig de såkaldte tulipanglas.

Et tulipanglas findes i mange udgaver, men er generelt bredt forneden, så rommen får meget ilt til den store overflade, og smalt foroven, så duften bliver centreret. Dette forhold gør, at duften fra rommen samles og koncentreres, hvilket er afgørende, da duften er en stor del af oplevelsen ved en romsmagning. Den dyre rom bør drikkes rent eller med en isterning. Det er ikke nødvendigt at varme rommen i et cognac-glas for at frigive flere duftnuancer, idet en rom faktisk nydes bedst ved stuetemperatur, dvs. 18-20 grader.

About admin