Jas Hennessy & Co. er verdens største cognachus med en årlig produktion på omkring 50 millioner flasker af den ravgyldne drik. Oprindeligt blev Hennessy cognac grundlagt af irske Richard Hennessy i 1775 og i 1971 blev selskabet fusioneret med champagnehuset Moët et Chandon i selskabet Moët Hennessy.
I 1987 blev Moët Hennessy en del af luksusvirksomheden Louis Vuitton da selskaberne fik sammen og skabte Louis Vuitton Moët-Hennessy (LVMH)
Hennessy er derfor et af verdens førende cognachuse, og da 1999 blev til 2000 ville Hennessy lave en hyldest til det nye årtusinde. Resultatet blev den helt særlige cognac med navnet Timeless, der er en unik blanding baseret på 11 udsøgte cognac´er fra årene 1900 frem til 1990.
Der blev fremstillet 2000 særligt mærkede flasker inklusive krystalkaraffel, der blev solgt for omkring 25.000 kroner stykket.
For nogle blev Timeless udtryk for selve menneskehedens ånd, bestræbelsen på perfektion i flere generationer da Hennessys kældermester i år 1900 startede noget, som han aldrig selv ville opleve kulminationen på. Det er opofrelse til glæde for livets kunst. Smukt og betagende i al sin enkelhed.
Timeless cognac skulle smage af tørrede rosiner, appelsinskal, kaffebønner og mandler.