Oplever du, at din mad ofte sætter sig fast på panden? Når du laver mad, er det frustrerende, hvis maden brænder sig fast på panden. Med nogle få enkle tips kan du sikre, at din mad slipper let og tilberedes jævnt.
Vælg pander i høj kvalitet
Kvaliteten af dine pander har stor betydning for madlavningen. Keramiske stegepander er et godt valg, da deres non-stick-overflade gør det nemmere at tilberede mad, uden at det sætter sig fast. De keramiske belægninger giver også en jævn varmefordeling, hvilket mindsker risikoen for, at visse områder brænder på. Pander af høj kvalitet kan ikke kun gøre madlavningen lettere, men også forlænge pandens levetid.
Brug nok fedtstof på panden
En af de hyppigste årsager til, at mad brænder fast, er mangel på fedtstof. Uanset om du bruger smør, olie eller margarine, bør du sikre, at hele pandens overflade er dækket af et tyndt lag fedtstof. Du kan starte med at opvarme panden lidt, før du tilsætter fedtstoffet, så det smelter eller fordeler sig jævnt. Herefter kan du tilsætte ingredienserne, og maden får dermed bedre muligheder for at slippe let fra panden. Husk, at forskellige typer mad kræver forskellige mængder fedtstof – ved eksempelvis kød kan lidt ekstra olie eller smør være nødvendigt.
Gode tips til at undgå ridser
Ridser kan ødelægge belægningen og medføre, at maden nemmere sætter sig fast. For at undgå ridser er det bedst at bruge køkkenredskaber af træ, silikone eller plast, da metalredskaber ofte er for hårde og kan beskadige belægningen. Dog kan metalredskaber anvendes på non-stick belægninger, uden de tager skade. Et godt tip er at undgå at stable dine pander ovenpå hinanden uden beskyttelse. Du kan eventuelt bruge et klæde imellem for at skåne belægningen. Derudover kan stegepanderne vakses op i hånden med en blød svamp frem for at bruge opvaskemaskinen, da det slider på overfladen.