Hvidvin kaldes hvid fordi den mangler den røde farve. Vinen er naturligvis ikke hvid, men varierer i virkeligheden fra høfarvet over grøn-gul og gul til dyb gylden. Hvidvine får deres farve fra druerne eller de fade, de lagres på. Hvidvin kan faktisk også fremstilles af røde druer, da farven kommer fra skindet. Ved at lade røde druer gære uden skind, får man hvidvin. De fleste hvidvine er tørre, men smagen kan variere fra knastør til meget sød.
Chardonnay
Meget populær hvidvinsdrue med klassisk tilhørsforhold til Bourgogne i Frankrig, men dyrkes nu også i mange andre lande. Druen har en karakteristisk “fedme”,og betegnes som kongen af den hvide drue, fordi den giver fremragende og komplekse hvidvine. Det er en alsidig drue, der i Bourgogne anvendes til fortræffelige hvide vine som Montrachet, Meursault og Pouilly-Fuissé og Chablis. I Champagne anvendes den til Blanc de Blancs. Der laves også gode Chardonnay-vine i Australien, New Zealand og USA. De bedste vine på Chardonnay druen er fede, rige og intense vine med smag af frugter. Den kan med fordel lagres på egefade og har god tilpasningsevne, er produktiv og resistent mod sygdomme. Druen danner grundlag for hvid Bourgogne (Chablis, Meursault, Mâcon) og Champagne. Vinene er som regel tørre, fyldige, bløde og frugtige. De bedste er meget holdbare. Chardonnay druens typiske aroma er æble, mineraler, citrus, honning, karamel, vanille og melon.
Chenin Blanc
En alsidig drue, der kræver masser af sol, men kun giver god vin ved lavt udbytte. Druen er især udbredt i Loire-dalen, Sydafrika, Californien og New Zealand. Vinene varierer fra knastørre, sprøde vine til søde vine, ofte med en høj syre og stor holdbarhed. Også mousserende vine og kun sjældent fadlagrede. Typiske aromaer er eksotisk frugt, melon, ananas, æbler, citrus, blomster, honning og nødder.
Gewürztraminer
En lyserød drue, der er vanskelig at dyrke, kun giver lille udbytte og er modtagelig for sygdomme og frost. Udbredt i Alsace, Pfalz, USA, New Zealand og visse dele af Australien. Druens vigtigste vine er fra Alsace og kan give kraftige, alkoholrige, bløde, fede og meget intense vine, der er krydrede og parfumerede. Vinen er som regel ret tørre, men kan også være søde. Vinen er aldrig fadlagret, og de typiske aromaer er roser, lychee-frugt, krydderier og ingefær.
Muscat
Fælles betegnelse for flere sorter af Muscat druen, der er udbredt i hele verden, især områderne omkring Middelhavet, men også Alsace. De vigtigste vine er enkeltdruevine fra Alsace, Muscat de Beaumes-de-Venise, Muscat de Rivesaltes og Asti. Vinene kan være tørre som i Alsace, men også søde, alkoholrige hedvine og alkoholsvage mousserende vine. Vine på Muscat-druen er sjældent fadlagrede, men har typisk aromaer som friske druer, blomster, parfume, roser og appelsiner.
Müller-Thurgau
Her er det tale om en krydsning mellem Riesling og Sylvaner, der er let at dyrke og modner tidligt. Druen er udbredt i Tyskland, Østrig og New Zealand og giver vine som Liebfraumilch, Riesling-Silvaner og tyske enkeltdruevine. Vinene på denne drue er som regel lette og frugtige, men ofte af lav kvalitet. Vinene er aldrig fadlagrede og den aromaen typisk af blomster.
Pinot Blanc
Pinot Blanc er en grøn mutation af den røde Pinot Gris og anvendes i Champagne, Bourgogne, Alsace og i Tyskland, Italien og Californien. Pinot Blanc kaldes “fattigmands” Chardonnay på grund af den tilsvarende smag og struktur. De gode vine på denne drue er intense og komplekse med smag og duft af pære, krydderi, citrus og honning. Vinene kan lagres, men er bedst når de nydes unge. Vinene er relativt anonyme, tørre og alkoholrige, ofte med lav syre. Aromaen er ret neutral eller af mandler.
Pinot Gris
Druen er en lyserød mutation af Pinot Noir, og er udbredt i Alsace, Norditalien, Tyskland og Østrig. Pinot Gris blev oprindelig dyrket i Bourgogne, hvor den nu afløst af andre druer. I Alsace dyrkes den under navnet Tokay. De gode vine på denne drue er bløde med lidt parfume og mere farve end andre hvidvine. I Alsace er vinene tørre, fyldige og fede, men andre steder kan den være let, frugtig og ret neutral. Typiske aromaer er fersken og orangeskal.
Riesling
Druen Riesling er udbredt iTyskland, Alsace, Østrig, Australien, USA, Canada, New Zealand og Sydafrika. Vinene er fra knastørre til nogle af verdens fineste søde vine, og altid med høj syre og stor kompleksitet. De bedste vine på Riesling druen er ekstremt langtlevende og selve druen giver en blomsteragtige parfume, der dog variererer meget. I Mosel/Saar bliver vinene delikate med meget lidt alkohol, og i Pfalz bliver de krydrede og fyldige. I Alsace bliver vinene tørre. I de amerikanske stater Washington og Oregon dyrkes Riesling til fremstilling af søde dessertvine. Aromaerne er blomster, eksotisk frugt, citrus, honning og mineraler.
Sauvignon Blanc
En meget aromatisk druesort, der trives bedst i et køligt klima. Sauvignon Blanc anvendes alene i Loire, Sancerre og Pouilly-Fumé. Den findes i det meste af Bordeaux typisk blandes med andre druer. Vine på denne drue er bedst, når de er unge, men kan godt tåle lidt lagring. Vinene er mediumfyldige og sprøde med høj syre, aromatiske og karakterfulde. Fadlagrede udgaver er mere fyldige, bløde og neutrale. Druens typiske aroma er duft af citrus, urter, eksotiske frugter, græs, hyldebær og stikkelsbær.
Sémillon
En tyndskallet gylden drue, der er let at dyrke, produktiv og modtagelig for Botrytis. Druen er udbredt i Bordeaux, Australien, USA og Sydafrika. Druens vigtigste vine er Graves, Sauternes, Barsac, Sainte-Croix-du-Mont og andre søde vine fra Bordeaux. Vinene er bløde, fede og fyldige med lav syre og ret neutral smag, men bliver mere komplekse med alderen. Vinene kan være fadlagret, og de typiske aromaer er citrus, honning, voks, figner og sennepsfrø.
Trebbiano
Verdens næstmest plantede hvide druesort. Druen er meget produktiv og udbredt i hele Italien, Provence og Gascogne. Vinene er lette, friske og sprøde med svag, neutral smag og er sjældent fadlagrede. Druens aroma er meget neutral eller svag pære.
