Ganske få er i stand til at stedfæste enhver lille drues placering i et distrikt eller lige frem udpege hvilken skråning, den har groet. Det kræver års smagetræning, men for at kunne værdsætte vin, er det vigtigt at skelne mellem forskellige druetypers karakter. Et indblik i druetyperne kan derfor højne smagsoplevelsen og deres udtryk i vinen.
Alle de druesorter, der anvendes til produktion af kvalitetsvin tilhører familien Vitis Vinifera. Der eksisterer flere tusinde sorter, men de færreste har mere end lokal interesse, og de 10 mest udbredte sorter står for mere end 80 procent af verdens samlede vinproduktion.
Druesorterne opdeles i hvide druer, der i farve snarere er grønne, og blå druer.
De vigtigste blå druer er Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Syrah, men også Cabernet Franc, Grenache, Gamay, Sangiovese, Nebbiolo, Barbera, Tempranillo og Zinfandel. Selv om den samme drue bliver dyrket i forskellige distrikter og lande, eller bliver vinificeret på forskellig måde, vil druens karakter og kvaliteter altid skinne igennem.
Barbera
Denne drue dyrkes især i Piemonte i Norditalien, hvor den anvendes i vine som Barbera d’Asti, Barbera d’Alba og Barbera di Monferato. Vinene har et højt syreindhold, hvilket gør dem klare og friske med en rubinrød farve og et lavt tannin indhold. Vine på denne drue er en rigtig god madvin. Druen modner sent, men er produktiv og let at dyrke. Druen findes også i Argentina og Californien, og giver halvfyldige, bløde, frugtige vine, der generelt bør drikkes unge. Typiske aromaer er sødmefuld frugt og kirsebær.
Brunello
Brunello er en mørk klon af Sangiovese-druen. Vinene er dybrøde – næsten sorte. Vinene modner langsomt og er meget langtlevende. Kan være blandt de bedste italienske vine.
Cabernet Franc
Anvendes især som blandingsdrue i Bordeaux sammen med Cabernet Sauvignon og/eller Merlot. Selvom den kan være fuld af krop og stå alene har den tendens til at være mere tynd – især over tid. Druen ligner Cabernet Sauvignon, men modner tidligere og bedre i køligt, fugtigt klima. Druerne giver lette og mindre tanninholdige vine end Cabernet Sauvignon. Typiske aromaer omfatter peberfrugt, urteagtig, solbær, jordbær, chokolade.
Cabernet Sauvignon
Cabernet Sauvignon betegnes ofte som kongen af de blå druer. Der er tale om små, meget mørke og tykskindede druer. God tilpasningsevne, men bedst i grusholdig jord. Den er meget stabil og er plantet over det meste af verden. Nogle steder frembringer den vine med usædvanlig dybde, koncentration og holdbarhed. Bordeaux har anvendt druen siden det 18. århundrede og her er den rygraden i de største vine. Andre steder blandes druen med lokale druer, eksempelvis Sangiovese i Toscana, Tempranillo i Spanien eller Syrah i Australien. Ublandet er Cabernet Sauvignon vine med stor intensitet, mørk violetrød og med duft af solbær, blomme, mynte, chokolade, marmelade, krydderi samt typisk meget tannin. Cabernet Sauvignon vine lagres oftest i egefade for at blødgøre vinen, hvilket giver et strejf af vanille.
Gamay
Denne drue modner tidligt og trives godt i kølige klimaer som Beaujolais, Loire-dalen. De vigtigste vine er Beaujolais, Beaujolais-Villages, Beaujolais Cru, Anjou Gamay, Gamay de Touraine. Druen giver vine, der er relativt lette, friske og frugtige med høj syre og middel tannin. Aromaerne er jordbær, kirsebær, blomster, pære og banan, og vinene bør drikkes unge.
Grenache
Druen Grenache er meget modstandsdygtig over for tørke og varme og giver en frugtagtig, krydret og halvfyldig vin med en behagelig garvesyre. Druen er blandt de mest plantede i verden og anvendes især i det sydlige Rhône i Frankrig og i Spanien. Druen bruges i Châteauneuf-du-Pape, mens den i Spanien især anvendes i Rioja, hvor den oftest blandes med Tempranillo. Druen modner tidligt med stort sukkerindhold, hvilket giver mulighed for høj alkoholprocent. Vinene er mediummørke, alkoholrige, kraftige, har masser af frugt, lav syre og tannin. Blandes som regel med andre druer for at tilføre struktur. De typiske aromaer er hindbær, hvid peber, lakrids og orangeskal.
Malbec
Malbec var tidlugere en vigtig drue i Bordeaux, men druen er ikke videre hårdfør, og er mange steder afløst af Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.
Merlot
Merlot er store, tyndskallede druer, der modner relativt tidligt og trives bedst i lerholdig jord. Druen er meget succesrig, ikke mindst i St. Emilion og Pomerol, hvorfrea må nævnes Château Pétrus fra Pomerol. Også i Italien er Merlot meget udbredt fordi det giver en blød, halvfyldig vin med smag af bær og chokolade. Står den helt alene er det en meget tynd og blød vin, som de fleste vil kunne lide, hvilket afspejles i efterspørgslen. Vinene er mørke, bløde, sødmefulde, relativt alkoholrige og tanninfattige.Druen blandes ofte med Cabernet Sauvignon for at opnå en fastere struktur. De typiske aromaer er chokolade, blommer, julekrydderier.
Nebbiolo
Lille, tykskindet drue med højt indhold af syre og tannin. Druen modner sent og høstes ofte først i slutningen af oktober. Nebbiolo er druen i Barolo og Barbaresco fra Piemonte i Italien. Den kan give store, kraftige og meget holdbare vine. I starten gar vinen snert af blomme og kirsebær, men senere udviklers trøffelsmag. Druen er udbredt i Piemonte og Lombardiet i det nordvestlige Italien. Vinene er mørke, kraftige, tanninrige og komplekse vine, der ofte kræver mange års lagring. Typiske aromaer er roser, violer, tjære, chokolade, jordbær, blomme, lakrids eller hvide trøfler.
Pinot Noir
Den fremherskende drue i Bourgogne er Pinot Noir, der er ret sårbar. Druen kan give store vinoplevelser med smag af kirsebær, krydderi, hindbær og solbær. Druen kan også være ret ordinær og tynd. Druen er svær at dyrke, da den reagerer kraftigt på temperaturudsving og let går i stykker, når den først er blevet plukket. Også i Champagne er Pinot Noir en klassisk drue, hvor den presses umiddelbart efter den er plukket for at give en hvid vin. Den dyrkes også i Alsace og i Californien. Generelt er druerne små med lavt indhold af farve og tannin og en ringe tilpasningsevne. Vinene er meget forskellige alt efter område, men dog som regel lyse til mediummørke, relativt bløde og fyldige. Oversøiske Pinot Noir er ofte alkoholrige, overmodne og marmeladeagtige. Druens typiske aromaer i vinene er hindbær, jordbær, kirsebær og vildt.
Sangiovese
Sangiovese er rygraden i mange italienske rødvine fra Chianti og Brunello di Montalcino. Sangiovese kendetegnes ved en stor krop med krydderi, hindbær, kirsebær og lidt anis. Når den blandes med Cabernet Sauvignon får man en blødere struktur, men generelt er Sangiovese en vanskelig, sent modnende drue med en tynd skal, der gør den følsom over for sygdomme. Vinene er middeldyb i farve, har et relativt højt syreindhold og middel tannin. Vinen har et godt lagringspotentiale, og de typiske aromaer er kirsebær, tobak og urter.
Syrah (Shiraz)
Syrah eller Shiraz, som den kaldes i Australien giver nogle majestætiske vine, der er meget holdbare. Druerne er små og mørke med højt indhold af tannin og syre. Giver gode resultater i både ler/kalk, skifer og granit. De bedste vine på Syrah er mørke, kraftige og langtlevende.Syrah giver rige og komplekse vine med smag af peber, krydderi, kirsebær, tjære og læder. I Rhône anvendes den i Châteauneuf-du-Pape. I Australien brugte man i mange år Shiraz til hverdagsvine, men nu fremstilles mange kvalitetsvine på Shiraz-druen. Også i USA dyrker man Syrah flere steder. Typiske aromaer er tjære, blæk, brombær, hindbær, solbær, peber og med tiden udvikles en duft af bacon, hængt kød og læder.
Tempranillo
Her er en tykskallet drue, der modner tidligt. Tempranillo er især udbredt i Spanien, Portugal og Argentina og de vigtigste vine er Rioja og Ribera del Duero. Druen giver dybtfarvede vine med middel indhold af tannin og syre, ofte meget præget af fadlagring. Druen blandes oftest med Grenache, og de typiske aromaer kan være jordbær og krydderier.
Zinfandel
Zinfandel er først og fremmest en californisk drue, også i Danmark fremstilles rødvine på druen. I Californien blandes den både med andre (Cabernet Sauvignon) og står alene. Den kan give en vin med meget stor fylde, stor intensitet og en del tannin, der gør den egnet til lagring. Druen bliver let overmoden og giver kun fine vine i køligt klima og ved lavt udbytte. De bedste vine på druen er mørke, kraftige, frugtmættede, bærprægede og krydrede. Vinene bliver hurtigt drikkemodne, men er ofte langtlevende. De typiske aromaer er sort peber, brombær og krydderier.
