terrace

Omdan din terrasse til en hyggelig oase om efteråret

Vil du gerne stadig kunne nyde og anvende din terrasse eller din altan, selvom solskinstimerne er ovre, og kalenderen viser efterår? Så er der råd at hente. Du kan med lidt simpel forberedelse sagtens få gavn af din terrasse eller altan hele året rundt! Læs de gode tips her.

Overdæk din terrasse

Det regner og rusker som regel om efteråret og om vinteren, og det er ikke hyggeligt at sidde ude, hvis der ikke er overdækket. De fleste tænker nok på deres terrasse eller altan som et sted, man nyder godt af og bruger om sommeren, når solen står på himlen, og man kan sidde ude og nyde det dejlige vejr og fuglenes kvidren. Men hvorfor ikke bruge din terrasse hele året rundt? Har du ikke lyst til at bygge et halvtag over terrassen, så invester i en god parasol. Du kan finde parasoller i alle former og størrelser, og nogle er meget slidstærke, så de kan holde til vind og vejr. Med en god, stor parasol kan du og dine gæster forblive tørre og sidde i læ for vinden. På Zederkof kan du finde et stort udvalg af parasoller. En parasol er god, fordi den nemt og hurtigt kan slås op og ned, som det lige passer med vejret.

Skab hygge med tæpper og planter

Det er aldrig hyggeligt at sidde og fryse. Sørg for at have en hyndeboks på din terrasse, hvor der også er en masse tæpper i, som dine gæster og du kan vikle om benene og tage over sig. Sørg også for at have nogle udendørslys klar på bordet – levende lys skaber altid stemning og hygge! En anden ting, du kan investere i for at holde liv på terrassen eller altanen, er planter og blomster. Kør ud på planteskolen, og snak med de ansatte – de ved helt sikkert, hvilke planter og blomster der kan holde til kolde tider. Du kan også peppe planterne op ved at sætte et par små lyskæder rundt om dem. Det bliver jo hurtigt mørkt i vinterhalvåret, så jo mere lys du får ud på terrassen, des mere får man lyst til at opholde sig derude.

Inviter gæster på middag

Vi danskere er helt vilde med at grille, og vi griller rigtig meget om sommeren! Men hvad med at grille om vinteren? I vinterhalvåret kan man sagtens stadig grille, og du kan grille på en anden måde. Meget passende til det koldere vejr er nemlig langtidsgrillning. En stor steg, eventuelt en god lammesteg, skal helst steges i mange timer for at blive rigtig god og mør, og her er terrassen det oplagte sted! Grillen skaber en masse varme, som I kan nyde rigtig godt af, mens duften af stegen spreder sig over terrassen. En grill varmer også, efter kødet er kommet af, ja faktisk så længe kullene gløder, og stiller I grillen hen til bordet på terrassen, kan I sagtens sidde ude og nyde jeres aftensmad. Med ovenstående tiltag kan du sidde udenfor og nyde din terrasse, selvom sæsonen siger efterår eller vinter.

About skribent