I 1996 skete der noget helt afgørende i den danske vinhistorie.
Det var nemlig det år, hvor amerikanske Robert Parker uddelte topkarakteren 96-100 point til den første årgang af Pingus 1995.
Med topkarakteren blev danskeren Peter Sisseck forvandlet til et stjerneskud på den internationale vinhimmel og samtidig blev det starten til en periode, hvor Pingus-vinen blev til kult med deraf følgende høje priser.
Den høje karakter overgår kun ganske få vine, og dermed var vinen – og manden bag – pludselig på en hel vinverdens læber. I hvert fald i overført betydning, for fysisk var vinen langt fra på alles læber. Dertil fremstilles der nemlig alt for lidt.
Men den slags rørte ikke manden bag det hele – danskeren Peter Sisseck. Det var nemlig ham der havde skabt Pingus, der blev et stjerneskud på den internationale vinhimmel.
Vision om den bedste vin
Det er med base i vingården Dominio de Pingus i Ribera del Duero i det nordlige Spanien, at Peter Sisseck satte en ny standard for, hvordan udsøgt vin kunne produceres. Visionen var at skabe vin i verdensklasse udfra en række enkle principper, og det lykkedes med Pingus.
Historien begyndte i 1980erne, hvor den unge Peter efter to år på vingårde i Frankrig, kom til Peter Vinding Diers, der ikke blot var Peters onkel, men også vinmand med slot i Bordeaux. Fra Landbohøjskolen i København havde Peter Sisseck en uddannelse som cand. agro. og målet var at skabe vin i verdensklasse med perfekte druer, hvor naturen gør hele arbejdet.
I 1990 kom Peter Sisseck til Spanien, og efter nogle år på en spansk vingård, tog han i 1995 skridtet fuldt ud. Nu skulle han lave verdens bedste vin selv. Første punkt var at opstille nogle kriterier for vinen, herunder at det kun var tempranillo druer, en bestemt jordtype og gamle vinstokke. Efter længere tids søgen fandt han det han ledte efter. Lidt nord for Madrid ligger vingården Dominio de Pingus, hvorfra Peter Sisseck skabte en af verdens mest berømte rødvine.
Den danske vinmager gik radikalt til værks. Blandt andet skar han halvdelen af druerne væk fra klaserne og fyrede alle, der vidste noget om vin. Peter Sisseck agtede nemlig at gøre tingene på sin egen måde, og orkede ikke endeløse diskussioner om at hvordan man burde lave vin.
Opskriften er sjæl og hjerte frem for teknologi og maskiner, og så i øvrigt at blande sig så lidt som overhovedet muligt. Druerne håndsorteres ude på marken og igen når de er høstet, og den praktiske erfaring er den vigtigste lærermester i vinfremstillingen. Vinproduktionen hos Peter Sisseck er baseret på klassiske kvalitetsbegreber om jordbundsforhold, klima og vinplanten. Blandt andet skal vinstokkene være så gamle som muligt – de er omkring 50-75 år gamle – og de skal helst gro på en sydvendt skråning. Dertil skal udbyttet være lavt, drueudvælgelsen ekstremt selektiv og vinen må ikke klares eller filtreres.
Høje priser
Der fremstilles årligt omkring 3.000-6.000 flasker Pingus af druerne fra de 4,5 hektar store marker. Til gengæld blev der i 2004 produceret 45.000 flasker af den noget billigere Flor de Pingus, der dyrkes på marker, der er tre gange så store.
Berømmelsen og de begrænsede mængder af den fremragende vin kan aflæses direkte i prislisterne for Pingus, der i dag typisk ligger omkring 4.000-5.000 kroner. Pingus årgang 1995 er blevet et samlerobjekt og dukker kun sjældent op på auktion.
Årgang 2006 af Pingus koster i dag omkring 7.000 kroner per flaske, mens 2007-årgangen koster omkring 6.000 kroner.
Til Flor de Pingus, der sælges til mere overkommelige priser, opkøbes druerne hos udvalgte vinavlere. En flaske Flor de Pingus koster omkring 450-550 kroner.
Siden 1998 har L’Esprit du Vin Scandinavia været dansk agent for Peter Sissecks vine. I vinhandlerens prislister kan man se, at en Pingus årgang 1995 koster 9.500 kroner. Skulle tørsten matche pengepungen – eller omvendt – kan L’Esprit du Vin tilbyde en imperiale af 2005-årgangen til 60.000 kroner. Men så får man naturligvis også en 8-dobbelt flaske på 6 liter vin.
Valgte Peter Sisseck at producere løs, kunne han fremstille langt mere vin og dermed tjene flere penge, men det ville udvande vinens kvalitet, og Peter Sisseck vil ikke producere mere end det, der er nødvendigt for at få en optimal kvalitet. Drivkraften er at skabe en uovertruffen vin – ikke at tjene flest mulige penge.
Og hvis nogen spekulerer på navnet Pingus så er det et kælenavn for Peter, der blev kaldt Pingu. Pingus er således navnet på både vin og vingård. Og ikke mindst vinmageren selv, der er indbegrebet af den spanske supervin.
Uden Peter ingen Pingus.
