Der findes mange spisesteder i Århus. Restaurant Rene beliggende i Hotel Ritz er et af de allerbedste. Her går gourmetmad hånd i hånd med venlig og kompetent betjening. Nogle få skønhedsfejl trækker ned, men vi er meget tæt på at uddele topkarakter.
Vi havde bestilt bord, men måtte rykke dette flere gange efterhånden som redaktionens ledsager blev mere og mere forsinket på motorvejen fra København. Da vi endelig gik til bords havde klokken netop slået 20.00 og dermed var vi næsten de sidst ankommende gæster denne aften. Rundt om ved de hyggelige borde var folk allerede godt i gang med hovedretter, ja sågar desserter, da vi bestilte.
Tidslomme
Restaurant Rene er et af den slags steder, hvor tjeneren tager pænt imod og hjælper gæsten af med sit overtøj, som hænges pænt i garderoben. Skønt med den form for service. At være på resturanten midt i centrum af Århus er i det hele taget som at komme ind i en tidslomme, hvor gode manerer stadig er fremherskende dyd. I restauranten ses et 17 meter langt vægmaleri med motiv af jet-settet fra 1930ernes Hotel Ritz i Paris. Sammen med paneler på væggene, lidt mørke tæpper, det musel-malede porcelæn og pudset sølvtøj giver det en rigtig god stemning.
To menuer, tak
Vi havde på forhånd besluttet at dele opgaven mellem os; den ene sprang ud i den billige Ritz Menu og den anden påtog ansvaret med den lidt dyrere Rene Menu. I bund og grund er der blot disse at vælge mellem, da man ikke kører med a la carte. Ritz menu består af max 3 retter til 268 kroner, mens man i Rene Menuen kan kombinere 2-6 retter til priser fra 265 til 525 for den fulde menu. Vi havde tid og appetit til 3 retter hver. Den opmærksomme tjener informerede hurtigt om at det var muligt at kombinere mellem de to menuer som man havde lyst til, dog mod en lille merpris. På den måde kører man alligevel a la carte. Helt fint.
Vinmenu
Vi sprang ud i en vinmenu. Selvom kortet ikke umiddelbart byder sig til med dennne mulighed, var tjeneren straks klar på at finde et par gode og passende glas. Det er fornuftigt med denne politik, for redaktionen hører stadig til dem som drikker vin for at lære mere og det er skønt at høre om og smage andres anbefalinger. Vi skulle ikke fortryde vores valg, for vinene var fremragende til prisen. Der er også nok at tage af for tjenerne i restaurantens berømte vinkælder, hvor man har mere end 8.000 flasker liggende på 3,5 km jernhylder. Der er iøvrigt et årgangsspænd på 150 år mellem ældste og yngste flaske. Ganske imponerende.
Appetitvækkeren
Mens vi ventede på første ret, kom der straks vand og et glas Cremant D´Loire fra Touranie fra producenten Arnaud Laurent. Velsmagende og passende som aperitif. Mens boblerne sydede lystigt kom en lille hilsen fra køkkenet i form af rødbede på flere måder. Her var rodfrugten syltet, kogt og skåret til en velsmagende appetitvækker. Ja, det er jo ikke fordi man bliver mæt af den slags, men det er altid skønt med små mundrette hapser, som fortæller lidt om hvilket niveau vi bevæger os på resten af aftenen. Det er ikke eksperimenterende molekylær gastronomi, men godt kokkehåndværk med rødder i det franske gourmetkøkken.
Forretter
Første egentlige ret var på herresiden ristede kammusling med kantareller, skorzonerod og en sprød forårsrulle med løgkompot og hummerfumet. Kammuslinger er udmærkede køkkentestere, for det kræver gode råvarer og korrekt tilberedning for at få det bedste ud af disse bløde havdyr. Hos Rene mestrer man til fulde kunsten at gøre dem sprøde på ydersiden og bløde indvendige. Sammen med skorzoneroden og hummerfumeten absolut lækkert. Vinen fra calfiforniske Beringer Vineyards, på Sauvignon Blanc druen, var helt perfekt.
Damesidens forret var cremet jordskokkesuppe med kørvel, confiteret selleri, ristet lange og valnøddeolie. Fed og cremet var den og fuld af smag. Jordskokker er herlige grøntsager i de rette hænder. Fisken perfekt stegt. Til begge forretter serveredes hjemmebagt brød, hjemmekærnet økologisk smør og oliventapanade. Vi var rigtig godt i gang og efter en kort pause kom en lille ganefrisker i form af agurkesorbet.
Variation af lam
Hovedretten var på den ene side af bordet variation af lam. Her var rosastegt filet, lidt braiseret kølle og en rilette af bovkødet. Her beviste køkkenet, at lammekød smager meget forskelligt, afhænger af hvor det sidder på dyret og hvordan man behandler det. En mild hvidløgscreme, grillet kartoffel, oliven relish samt salvie sauce fuldendte billedet. Vinen var fra Schweiz, fra Domäne Müller baseret på Zweigelt druen. Redaktionens udsendte havde ikke smagt vinen før, men den gjorde sig udmærket til maden, med en næsten lakridsagtig, men ikke ubehagelig, eftersmag.
Gris med krølle på halen
På den anden side af bordet indtog fruen variationer over Jysk frilandsgris, med filet med hasselnød og persille samt langtidsbraiseret bryst på ristet rugbrød, en kartoffel kogt i cider, purløg samt pisket sky. Der blev serveret samsøkartofler til. En velsmagende og magtfuld ret, der igen beviser, at gris så sandelig også hører til på et gourmetbord.
Lidt til den søde tand
Nu var bunden for længst lagt og mætheden nært forestående. En kort pause gav os lige akkurat overskuddet til at indtage desserterne. På den ene side stod det hele i solbærets tegn med en mousse, muffin, sorbet og sirup. En lille sprød kage med vanille creme stod blandt det hele og gjorde ikke noget synderligt indtryk, men resten var til UG.
På spindesiden, som kørte med Ritz Menuen fik man serveret en vaskeægte klassiker i form af “Pære belle Helene”. Den er formentligt serveret en million gange til konfirmationsfester rundt om i landet. I Renes version var den dog kørt et niveau op i kvalitet med safransyltet pære, lun og tyk, tyk chokolade sauce, vanilleiscreme, hjemmelavet cremfraiche samt tuille. Så lækkert, at fruen nødigt lod redaktøren smage.
Til gengæld havde redaktionens udsendte sin Antinori Muffato Della Sala 2003 i fred. Denne herlige hvide dessertvin kommer fra Umbrien og er lavet på senthøstede druer (late harvest), gæret på ståltank efterfulgt af 6 månder på fransk eg. Vinens druer var Sauvignon Blanc, Grenache og Riesling. Perfekt til den søde tand.
Mr. Gourmet
Rene Knudsen, som står bag restauranten har i snart en halv menneskealder præget ikke bare det århusianske, men hele det danske køkken. Han ønsker med egne ord at “Serveringen og kvaliteten skal altid være ens uanset, hvem gæsten er. Det er filosofien bag alt, hvad jeg og mine medarbejdere foretager os. Vores gæster skal være glade – og det er de først, når de får det, de ønsker sig. Ligegyldigt om gæsterne bestiller russisk kaviar eller dansk torskerogn, skal maden tilberedes med respekt og serveres med et smil. Vi sælger nemlig oplevelser.” Rene har netop solgt hotel Ritz inklusive restaurant, men det vil ikke få betydning på kvaliteten, idet han fremover vil leje bygningen og fortsætte det høje serviceniveau.
Tæt på topkarakter
Der er ikke – og skal ikke være – nemt at få topkarakter 7 stjerner når redaktionen spiser ude. De 7 stjerner er alene forbeholdt toppen af dansk restaurantliv, som forener det ypperste håndværk med nytænkning og superb service og kvalitet. Restaurant Rene byder på alt dette, men vi mangler lige den sidste knivsspids vildskab og skarphed på tallerkenen til at man ikke bare sige mums, men også wauw. Det findes i byen, men så er priserne også væsentligt højere.
Vi havde ikke plads til kaffe eller sødt og regningen for to personer med vinmenu til den ene og sodavand til den kørende, kom til at lyde på i alt 906 kroner. Vi vover den påstand, at det ikke gøres bedre i den jyske hovedstad. Ja, faktisk var samspillet mellem pris og kvalitet noget nær enestående, den aften vi lagde vejen forbi. Vi anbefaler derfor på det varmeste en tur i tidslommen på Restaurant Rene.
Fakta
Karakter: ****** 6 stjerner
Banegårdspladsen 12
8000 Århus C
Telefon 86 12 12 11