Thors Mølle

Ude i skoven ligger Thors Mølle, og det er bestemt et besøg værd.

Oprindeligt blev Thors Mølle anlagt i 1637 som en krudtmølle, men blev senere brugt til at stampe skind for at blødgøre dem. Møllen har sit navn efter stampemesteren Thor Christensen, der huserede i midten af 1700-tallet.

Helt tilbage fra 1700-tallet var der tradition for, at skovgæster kunne få mad og drikke på skovfogedsteder og i møllestuer og ved Thors Mølle var der to keglebaner i 1700-tallet.

For år tilbage var stedet ikke prangende og især lokalerne var mørke og slidte. Men nu har Thors Mølle fået en tiltrængt ansigtsløftning, hvor de gamle og slidte elementer er udskiftet med hvide og velstrøgne duge.

Hele lokalet er løftet betydeligt og er et besøg værd.

Redaktionen aflagde et besøg i maj 2008 og bestilte en Anton´s økologiske solbærsaft, og denne er som det står drikkeklar fra flasken. Derfor bør man nu alligevel unde gæsten, at det medfølgende glas er fyldt op med isterninger.

Frokostkortet er overskueligt, og der var pænt fyldt op denne onsdag. Omkring 20 gæster fordelt ved otte borde havde valgt at spise frokost i skoven. Og det forstår man godt. At dømme på serveringerne og de øvrige gæsters tilfredse miner havde køkkenet en god dag.

Selv valgte jeg oksemørbrad med friske grøntsager. Oksen var perfekt stegt, timianskyen kraftigt smagende, gulerodsmosen velsmagende og i det hele taget en servering om hvilken man af dårlige ting alene kunne skrive, at den var for lille. Ikke fordi portionen reelt var for lille, men fordi det smagte af mere.

Desserten var hjemmelavet chokoldekage med is af friske frugter og en bærcoulis. Det er lige ud af landevejen og pænt serveret.

Regningen lød på 254 kroner og det er bestemt rimeligt for den servering. Man gør eksplicit opmærksom på at køkkenet forbereder tingene fra gunden og at der følgeligen er ventetid. At de lovede 20 minutter så blev til 30 minutter denne dag, bærer vi over med, da vi jo var advaret eller informeret om man vil.

Dommen er 4 stjerner til Thors Mølle. At køre i skoven efter frokost er ikke helt i skoven.

Fakta
4 stjerner * * * *
Thors Mølle
Thors Møllevej 15
Marselisborg skov
8000 Aarhus C
+45 86 27 03 85
www.thorsmoelle.dk

About skribent

Skriv et svar