Sådan brygger du den perfekte kaffe til dine gæster

Sponsoreret indhold

Vi danskere elsker kaffe – og vi elsker, ikke mindst, at servere den for vores gæster. Men kun få er klar over, hvordan man egentlig brygger den perfekte kande kaffe. Læs her, hvordan du gør, så du kan imponere dine gæster med en ekstraordinær kaffeoplevelse.

Vælg dine kaffebønner med omhu

En ting skal slås fast med det samme: du kan ikke lave en fantastisk kande kaffe, hvis ikke råvarerne også er helt i top. Kaffebønnerne spiller (naturligvis) en helt afgørende rolle for smagen af din kaffe. Så køb spændende specialbønner af høj kvalitet, og sørg altid for, at de er helt friskkværnede. Vær herudover også obs på at have forskellige kaffevarianter i huset, så du ikke altid serverer det samme for dine gæster.

Uanset hvor god din kaffe er, så er en del af den gode kaffeoplevelse jo nemlig også at få nye smagsoplevelser fra gang til gang. Har du svært ved at finde inspiration til at vælge de rette bønner, kan du eksempelvis vælge at købe et kaffeabonnement. Så får du nye, spændende og luksuriøse kaffebønner bragt til døren hver måned.

Din bryggemetode er alfa og omega

Rigtig mange danskere foretrækker i dag at servere kaffe i stempelkande for deres gæster. Men få tænker over, at den måde, du brygger din stempelkaffe på, også har en enorm effekt på smagen. Skal du sikre dig den optimale smag, når du laver stempelkaffe, så skal du følge denne helt specifikke metode, som kun ganske få kender til:

  1. Din 8-koppers stempelkande skal først fyldes ¼ med vand, der er næsten kogende. Du sætter så stemplet i kanden, så det får samme temperatur som vandet.
  2. Nu kværner du præcis 50 gram friske kaffebønner.
  3. Hæld vandet ud af kanden, og hæld i stedet den kværnede kaffe i.
  4. Placer nu din kande på en vægt, og nulstil vægten.
  5. Nu hælder du præcis 820 gram kaffe i kanden.
  6. Efter nøjagtig 4 minutter rører du forsigtigt rundt i få sekunder – men kun i toppen af vandet.
  7. Nu fjerner du det tynde lag grums, der ligger øverst, med en ske.
  8. Når der er gået 10 minutter i alt, trykker du forsigtigt stemplet ned og stopper lige under vandoverfladen.

Sørg altid for at følge opskriften helt præcist. Så får du det absolut bedste og mest professionelle resultat. Og nu er du så klar til at hælde din første kop kaffe op og imponere dine gæster med en helt fantastisk, inspirerende kaffenydelse – besøg efter besøg.

About skribent